Bilsalget i november præget af støj

BMW 5-serie er en sjælden gæst på bilsalgets hitliste, men i oktober er den helt oppe på 12. pladsen.

Lidt flere personbiler fik nummerplader på i forhold til sidste år, men afgiftsomlægningen præger stadig salg og leasing. Det forhindrer dog ikke bilsalget i at have kurs mod ny rekord i 2017.

Der blev indregistreret ca. 18.000 nye personbiler i november, svarende til en stigning på 0,2 pct. sammenlignet med sidste år, oplyser De Danske Bilimportører.

Samtidig faldt salget lidt i forhold til oktober.

Privatøkonom i Danske Bank Louise Aggerstrøm Hansen, mener man skal være lidt forsigtig med at tolke på udviklingen i bilsalget i denne tid.

“De seneste måneder har der været meget kraftige udsving i bilsalget, som følge af omlægningen af bilafgifterne, der blev vedtaget i slutningen af september. Det betød blandt andet en meget kraftig stigning i oktober, der nu er aflyst af en tilbagegang. Der er meget støj i tallene for november, blandt andet fordi der har været uklarhed om leasingreglerne,” siger hun i en kommentar til de nye tal.

De Danske bilimportører er enige i, at oktober og til dels november var præget af nogen usikkerhed på leasingområdet, men reglerne er nu klare, og antallet af leasingtilbud er igen begyndt at blomstre.

”November blev naturligvis også påvirket af de nye afgifter. Først i løbet af måneden blev reglerne for leasing endelig kendt, hvilket igen satte gang i antallet af leasingtilbud. Leasingandelen som normalt ligger på 44 pct. faldt i oktober til ca. 30 pct., men steg igen i november (36 pct. pr. 25. november) og vi forventer, at den stiger til det tidligere niveau, da der allerede nu er kommet rigtig mange tilbud på markedet,” udtaler Gunni Mikkelsen, direktør i De Danske Bilimportører.

Helt overordnet har bilsalget i år – trods urolighederne – kurs mod en ny rekord.

Salget af personbiler i 2017 er således efter november måned på 205.277, hvilket er knap én procent over rekordåret 2016, hvor der efter november var solgt 203.523 personbiler.

Bilsalget var også præget af sjældne besøg på listen over de mest solgte biler. Således havde Mercedes hele fire modeller med blandt de 20 mest solgte biler i oktober, lige som lidt større modeller som Nissan Qashqai, VW Golf, Skoda Octavia, VW Passat og BMW 5-serie (billedet) nåede højt op på listen.

Top 20 for bilsalget i oktober

1. Nissan Qashqai 951
2. Peugeot 208 881
3. Volkswagen Golf 669
4. Volkswagen Up! 626
5. Skoda Octavia 436
6. Mercedes C-Klasse 396
7. Volkswagen Passat 388
8. Mercedes A-Klasse 374
9. Renault Clio 371
10. Peugeot 2008 343
11. Volkswagen Touran 338
12. Toyota Yaris 322
13. Mercedes Vito Tourer 307
14. Mercedes E-Klasse 296
15. Skoda Fabia 290
16. Citroen C3 285
17. BMW 5’er 282
18. Ford Fiesta 278
19. Volkswagen Polo 261
20. Opel Insignia 246

 

Læs også: Store biler vinder på ny registreringsafgift

[email protected]

Skriv en besked

Please enter your comment!
Please enter your name here