Thursday, Nov. 23, 2017

Crashtest: Høj sikkerhed i høje biler

Skrevet af:

|

9. november 2017

|

I kategorien:

Crashtest: Høj sikkerhed i høje biler

Euro NCAP uddeler topkarakter til otte nye SUV- og crossover-modeller. FDM vil bruge testen til at kontrollere, om de danske importører lader sikkerhedsfradrag komme bilkøberne til gode.

Crashtest-organisationen Euro NCAP er bogstaveligt med på moden i deres nyeste crashtest. Her møder otte SUV- og crossover-modeller muren på den hårde måde – og ganske imponerende slipper alle de højbenede modebiler fra mødet med topkarakteren fem stjerner.

Særligt Volvos mellemstore SUV XC60 imponerer som den hidtil sikreste bil, som Euro NCAP har testet i år. I frontaltesten opnår XC60 en score på 98 procent – altså tæt på perfekt beskyttelse af sine passagerer.

Men også til de syv øvrige biler er der lutter lovord. De syv af dem sælges i Danmark med automatisk nødbremse, der anses for at være en af de største landvindinger inden for aktiv sikkerhed i mange år. Men selv den eneste bil, hvor automatisk nødbremse koster ekstra – Opel Crossland X (billedet) – får alligevel topkarakteren fem stjerner.

Perlerækken af femstjernede bilnyheder understreger, hvor langt bilfabrikkerne er kommet. Euro NCAp har nemlig skærpet kravene til både den passive og aktive sikkerhed markant i løbet af de seneste år, så det er i dag langt sværere at slippe godt fra mødet med Euro NCAP’s berygtede mur end det var for blot 2-3 år siden.

VW Polo er ikke en høj crossover, men får også topkarakter i Euro NCAPs nyeste crashtest.

VW Polo er ikke en høj crossover, men får også topkarakter i Euro NCAPs nyeste crashtest.

”Der er ingen tvivl om, at Euro NCAP’s testarbejde har været afgørende for den udvikling, vi har set inden for nye bilers sikkerhed. Resultatet er, at biler i dag er markant mere sikre end for bare få år siden,” siger Søren W. Rasmussen, FDM’s repræsentant i Euro NCAP.

Op til 12.000 kr. i fradrag
Et femstjernet resultat i Euro NCAP’s crashtest er særligt interessant for danske bilkøbere: Fem NCAP-stjerner udløser nemlig et nyt sikkerhedsfradrag på det danske bilmarked på op til 12.000 kroner. I forbindelse med den seneste nedsættelse af den danske registreringsafgift, blev sikkerhedsfradraget firedoblet, så det nu – alt efter bilens pris – udløser et fradrag på mellem 6.800 og 12.000 kr. FDM vil benytte den nye test med otte topkarakterer til at holde øje med, om de danske importører lader fradraget gå ubeskåret videre til de danske bilkøbere.

”FDM har længe kritiseret, at vi i Danmark har haft afgifter på sikkerhed. Derfor er det positivt, at man har valgt at hæve fradraget på sikkerhed. Det er et vigtigt signal om, at sikkerheden betaler sig. I FDM vil vi naturligvis holde øje med, at importørerne husker at regne hele sikkerhedsfradraget med ind i bilens pris,” siger Søren W. Rasmussen.

Fakta: Fem stjerner til otte biler

Euro NCAP har crashtestet disse otte biler – alle til topkarakteren fem af fem stjerner (læs mere på euroncap.com)

Citroën C3 Aircross
Opel Crossland X
Mitsubishi Eclipse Cross
Seat Arona
Skoda Karoq
Volvo XC60
VW Polo
VW T-Roc

Læs også: Her er virkelighedens mest sikre biler

[email protected]

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0 (from 0 votes)

Del denne artikel

Related News

Volvo går ind i priskrig på luksusbiler
VW T-Roc er livsstil til lavpris
VW-biler mister ikke kræfter efter opdatering

About Author

Jens

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>