Wednesday, Jan. 24, 2018

Danske Fisker udfordrer Tesla

Skrevet af:

|

12. januar 2018

|

I kategorien:

Danske Fisker udfordrer Tesla

Efter Aston Martin og et fejlslagent forsøg med sportsvogne satser danske Henrik Fisker på elbiler. Ny batteriteknologi giver hans Fisker Emotion længere rækkevidde og kortere ladetid end Tesla.

Den danske bildesigner Henrik Fisker er tilbage med endnu en spektakulær bilnyhed. Det sker på elektronikmessen CES i Las Vegas, hvor hans Fisker Emotion netop har haft verdenspremiere.

Designet er klassisk Fisker med flot svungne former over enorme hjul. Drama fra front til bagende og med en kabine, der forkæler dig med velpolstrede lænestole i superblødt læder.

Det rigtigt spændende ved Fisker Emotion er dog batteriteknologien. Ifølge den danske bilproducent får Emotion en rækkevidde på ’mere end 640 kilometer’ og batteriet kan lynlades til 160 kilometers kørsel på ni minutter ved hjælp af Fiskers såkaldte ’UltraCharger’ ladeteknologi. Prisen i USA bliver 130.000 dollars – hvilket nøje svarer til prisen på Teslas topmodel, Model S P100D. Det pikante er, at Fisker Emotion slår Teslaen på både rækkevidde og ladetid, så ambitionerne fejler altså ikke noget.

Enorme hjul og diffusor antyder voldsomme præstationer fra Fisker Emotion. Foreløbig ved vi kun, at Fisker hævder en rækkevidde på mere end 640 km.

Enorme hjul og diffusor antyder voldsomme præstationer fra Fisker Emotion. Foreløbig ved vi kun, at Fisker hævder en rækkevidde på mere end 640 km.

Blandt bilentusiaster har der været masser af hype omkring Emotion. Henrik Fisker er sjældent bleg for at melde imponerende præstationer ud, og spekulationerne går på, om de overhovedet er realistiske. For nylig satte Fisker og hans bagland udviklingen af en helt ny batteritype til Emotion på pause, men han hævder altså fortsat, at Emotion kommer til at køre over 640 kilometer på en opladning ved hjælp af mere traditionelle batterier. Dén påstand har til gengæld fået en del skeptikere på banen, der mener, at Fisker må regne den forventede forbedring af batterikapacitet ind i hans forventede rækkevidde: Emotion kommer først på markedet i 2019 og det kan give forbedringer på op til 15-20 procent sammenlignet med dagens batteriteknologi.

Aprilsnar
Fisker hævder også, at Emotion bliver udstyret med den mest moderne ’niveau 6’ udgave af autonom kørsel. Dette løfte blev dog givet 1. april 2017, hvilket næppe er en tilfældighed. Mener Fisker det alvorligt, vil han overhale samtlige konkurrenter inden for autonom kørsel og det virker trods alt urealistisk for et meget lille niche-luksusmærke…

Danske Henrik Fisker er i dag bosat i Californien. Han har haft en omtumlet historie i bilbranchen, hvor han først skabte sig et stort navn som designer af de ekstremt kostbare og velskabte sportsvogne BMW Z8 og Aston Martin DB9. Siden floppede han med Fisker Coachbuild, der satsede på hundedyre ombygninger af tyske sportsvogne. Derefter skabte han den meget omtalte ladehybrid Fisker Karma. Det var dog alt andet end god Karma, der ramte den satsning: Karma blev bogstaveligt talt slået ud af tekniske problemer, og siden røg Fisker ud af sit eget livsværk efter uenighed med sine investorer. Nu gør han endnu engang comeback med et projekt, der skal løfte overliggeren for elbiler før alle de store bilmærker.

Læs mere: Fisker lancerer endnu en superbil

[email protected]

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0 (from 0 votes)

Del denne artikel

Related News

FDM går ind på leasingmarkedet
Første smugkig på Golf 8
Kia sælger flest lade-hybrider

About Author

Jens

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>