Mini ser selvkørende fremtid uden bilejere

Mini gør klar til en fremtid, hvor bilerne kører selv og kun de færreste ønsker at eje deres egen bil. I stedet indgår vi i fællesskaber, der både deler biler og fritidsinteresser.

I en ikke så fjern fremtid er biler forvandlet til eldrevne og selvkørende robotter, der selv pendler rundt mellem ladestationer, bilvask og den næste kunde helt uden menneskelig indflydelse.

Drøm eller mareridt? Døm selv, men hos Mini – tyske BMW’s britiske livstils-bilmærke – er det sådan virkeligheden ser ud for bilerne de næste 100 år. Visionen blev præsenteret i form af konceptbilen Mini Vision Next 100 på et stort pressemøde i denne uge i London.

”Hvordan skal vi retfærdiggøre eksistensen af biler fra BMW (og Mini), for hvilke det enkelte menneske og den rene køreglæde er grundlaget for alt, hvad vi gør?”, spurgte fabrikken selv retorisk på pressemødet.

Konceptbilen Mini Vision 100 kører på el og er delvist gennemsigtig.
Konceptbilen Mini Vision 100 kører på el og er delvist gennemsigtig.

Og ja, selvkørende elbiler som ingen gider eje, fordi de hellere vil benytte smartphonen end køre bil, lyder unægtelig som skræmmende science fiction for et firma, der lever af at sælge køreglæde.

BMW og Mini har dog ikke tænkt sig at parkere i fosterstilling og vente på, at robotterne overtager de ultimative køremaskiner.

”Ny teknologi åbner op for fantastiske nye muligheder,” siger BMW-koncernens chefdesigner Adrian van Hooydonk. Han ser en fremtid, hvor ”interaktion mellem mennesket, maskiner og omgivelserne nærmest flyder sammen til ét”.

Rat og pedaler kan pakkes væk
Mini Vision Next 100 er et konkret bud på, hvordan fremtidens automobil ser ud: Den er eldrevet, selvkørende og langt de fleste, der kører i den, ejer den ikke selv. I stedet er de medlem af et fællesskab, hvor adgang til selvkørende biler blot er ét blandt flere tilbud. Her deler de også interesserer og kan f.eks. få tilbudt billetter til kulturelle begivenheder.

Når du så har brug for en bil, skal du sætte pris på, at det er en Mini. Designet vil fortsat skille sig ud fra mængden og du kan sætte dit helt personlige præg på den bil, der kommer til dig. Blandt ved at flytte rundt på interiøret og ændre belysningen inde og ude. Endelig kan du gribe rattet og køre selv, hvis trangen til lidt ‘Freude am Fahren’ skulle melde sig som et levn fra gamle dage. Gør du det, kan du få vist vejens ideallinjer på forruden, så du har noget at sigte efter.

Er du mere til passiv underholdning på farten, kan rat og pedaler foldes væk, så du og dine rejsekammerater får bedre plads i bilen. Måske til at se film eller surfe på nettet. Fremtidens Mini kan også fornemme dit humør og selv foreslå forskellige muligheder med et system, som Mini kalder for ‘Cooperizer’.

Mini Vision 100 er både avanceret og minimalistisk. Rat og pedaler kan foldes væk, når bilen kører selv.
Mini Vision 100 er både avanceret og minimalistisk. Rat og pedaler kan foldes væk, når bilen kører selv.

Selv om det stadig lyder mere af fantasifuld film end reel virkelighed, er Mini’s fremtidsvision måske ikke så langt væk: Om blot fem år kan BMW-koncernen være klar med den første eldrevne luksusbil, der i hvert fald vil være delvist selvkørende.

Læs også: BMW ved en skillevej – elbiler er fremtiden

[email protected]

Skriv en besked

Please enter your comment!
Please enter your name here