Monday, Oct. 23, 2017

Ny afgift giver også billigere brugte biler

Skrevet af:

|

26. september 2017

|

I kategorien:

Ny afgift giver også billigere brugte biler

Nyere, brugte biler vil falde i pris på grund af den nye, lavere registreringsafgift. Brugte biler på tre-fire år eller derover påvirkes næppe, vurderer ekspert i det danske brugtbilsmarked.

Regeringens beslutning om at sænke registreringsafgiften på nye biler vil også påvirke brugtbilspriserne.

”Det er primært nyere brugte biler, som vil falde i pris. Brugte biler på tre-fire år eller derover bliver ikke synderligt påvirket,” siger Jan Lang, bilanalytiker ved Bilbasen.dk til finans.dk.

Han bruger en af de mest populære bilmodeller som eksempel: En Nissan Qashqai 1,2 crossover. Med den nye aftale om registreringsafgiften vil den falde 17.000 kr. i nypris. En et år gammel demobil vil ifølge Jan Lang blive op mod 10.000 kr. billigere.

En Peugeot 308, som også topper salgslisterne, bliver cirka 30.000 kr. billigere med regeringens nye aftale. For en et år gammel model bliver prisfaldet på 12.-15.000 kr., vurderer Jan Lang.

”Allerede nu kan vi se, at forhandlere har sænket priserne for at forblive konkurrencedygtige,” siger han.

Ældre biler holder prisen
Når en brugt bil, der er fire år gammel, ikke bliver påvirket af den nye afgiftsaftale, skyldes det ifølge Jan Lang, at den i forvejen koster omkring det halve af en fabriksny model.

Så køberen til den brugte bil er slet ikke i markedet for en ny, forklarer bilanalytikeren.

I dag betaler bilkøbere 105 pct. i afgift af de første 106.600 kr. af bilens værdi og 150 pct. af resten.  Fra den 3. oktober bliver den lave afgiftssats i registreringsafgiften nedsat fra 105 pct. til 85 pct.

Den høje sats fastholdes på de nuværende 150 procent, men grænsen for, hvornår den høje sats træder i kraft, det såkaldte skalaknæk, hæves fra de nuværende 106.600 kr. til 185.000 kr.

Læs også: Store biler vinder på ny registreringsafgift

[email protected]

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0 (from 0 votes)

Del denne artikel

Related News

Over 2 mio. skifter til vinterdæk
Scirocco blæser ud af VW-familien
Test: Her er de bedste vinterdæk i 2017

About Author

Jens

(1) Reader Comment

  1. Jeppe
    3. oktober 2017 at 12:12

    Hvor ville jeg dog ønske, at jeg havde ventet med at købe bil. Bliver lidt deprimerende at se den brugte bil, man havde anskaffet sig til lige godt 200.000 kr., stille og roligt falde i pris..

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>