Thursday, Nov. 23, 2017

Opel Insignia er Årets Businessbil 2018

Skrevet af:

|

13. november 2017

|

I kategorien:

Opel Insignia er Årets Businessbil 2018

Sælgerens drøm: Opels nye skud i firmabilsklassen er kåret til årets bedste ‘rullende kontor’ af en gruppe professionelle firmabilister. Komfort og plads til fair priser sikrede Insignia prisen.

‘Bilen som arbejdsplads’ var det væsentligste succeskriterium, da den nye Opel Insignia Sports Tourer kørte hjem med titlen som Businessbilen 2018.

Det er Jyllands-Posten og fagforeningen Business Danmark, der står bag kåringen, som i denne form kører på syvende år.

Tysk soliditet og masser af praktiske løsninger til en fornuftig pris var nogle af argumenterne, da Opel Insignia Sports Tourer 2,0 Turbo D Dynamic Best Line Plus aut. med 170 hk med en beskatningsmæssig værdi på 322.000 kr. tog titlen.

Nummer to blev Ford Mondeo 2,0 TDCi 180 ST-Line aut. og på tredjepladsen BMW 320d Touring 190 hk aut.

Juryen bestod af otte professionelle erhvervsbilister, der kører mindst 50.000 km/år, to motorjournalister fra Jyllands-Posten samt en fysioterapeut, som bedømte ergonomi og kørestilling.

Lars Bundgaard, der er formand for trafikpolitisk udvalg i Business Danmark, forklarer, hvilke ting der trækker op ved den nye Opel Insignia, der er kommet på markedet i år.

“Opel Insignia udgør en god arbejdsplads for de professionelle bilister. Det er en meget allround bil til en fornuftig pris, som byder på gode køreegenskaber og fin komfort, mens der er rigeligt med plads i kabine og bagagerum,” siger Lars Bundgaard til Jyllands-Posten.

Mikkel Carlsen, der er ansat ved firmaet B.E.G. Danmark Aps. og sammenlagt kører 65.000 km årligt, havde både VW Passat og Opel Insignia som favoritter, men valgte Insignia, fordi den favner bredere, synes han.

“Den giver rigtig meget bil for pengene. Opel har rettet op på mange af de fejl, som der var på den tidligere model. Den nye model kører godt og har en lækker kabine, hvor tingene fungerer intuitivt rigtigt, og den scorer i det hele taget højt på alle parametre,”lyder det fra Mikkel Carlsen.

Godt førersæde trækker op
Stig Holm, der som fysioterapeut og leder af Arbejdsmiljøcentret i Kolding bedømte indretningen i bilerne. Han har også rosende ord til Opel Insignia:

“Insignia er en bil, du mere ‘tager på’, og som er bygget op om et cockpit, hvor instrumentbordet er svunget omkring føreren. Her er også et godt sæde, som kan indstilles på mange måder,” siger Stig Holm.

Vinderbilen har da også det særligt ergonomiske AGR-førersæde, der er udviklet af tyske ergoterapeuter og som er standardudstyr på Opel Insignia Dynamic Best Line Plus.

Redaktør på Hvilkenbil.dk, Jens Velling, har for ganske nylig testet Opel Insignia – dog i en lidt anden udgave: Opel Insignia Sports Tourer 1,5 T med automatgear og en beskatningsværdi på bare 285.000 kr.

Han giver også den nye firmabilskrydser fra Opel et godt skudsmål:

“Den nye Insignia gør især fremskridt på plads og køreegenskaber, og så er Opel endnu en gang lykkedes med et harmonisk design. Hjulstøj og en lidt stiv affjedring trækker lidt ned, men med masser af plads og udstyr til stærke priser, skal nok sikre Insignia fortsat popularitet blandt flådeejere og firmabilister,” lyder Jens Vellings konklusion.

Bilerne i kåringen er udvalgt efter en maks. grænse for beskatningsmæssig værdi på 400.000 kr. VW Arteon kom med på en dispensation, mens Mercedes-Benz C-Klasse også var inviteret med, men koncernen ønsker ikke at deltage i kåringer og var derfor ikke med i bedømmelsen.

Læs også testen: Opel Insignia – slagskib til slagpris

Deltagerfeltet i Årets Businessbil 2018: Beskatningsmæssig værdi

Audi A4 Avant Sport Limited Edition 2,0 TDi 190 hk: 403.570 kr.
BMW 320d Touring 190 hk aut.: 346.000 kr.
Ford Mondeo 2,0 TDCi 180 hk ST-Line aut.: 336.000 kr.
Nissan Qashqai 1,6 dci 136 hk Tekna: 288.516 kr.
Mazda CX-5 2,2 150 hk Optimum: 375.000 kr.
Opel Grandland X 1,6 d Turbo D 136 hk Enjoy: 259.000 kr.
Opel Insignia Sportstourer 2,0 Turbo D Innovation aut. 170 hk: 322.000 kr.
VW Arteon 2,0 TDi elegance 150 hk: 415.000 kr.
VW Passat GTE Variant 204 hk: 365.000 kr.
Peugeot 5008 1,6 HDI Allure 120 hk: 342.000 kr.

FAKTA: Om årets firmabil 2018

Det er 12. gang, at Business Danmark kårer Årets Firmabil. Det er syvende gang, at det sker i samarbejde med Jyllands-Posten.

Juryen består af otte professionelle firmabilister og to motorjournalister samt en fysioterapeut, som bedømmer ergonomi i bilerne.

Test og kåring foregår over to dage i Middelfart, hvor juryen bl.a. vurderer bilerne på køreegenskaber, komfort, sædeergonomi, udstyr og økonomi.

Bilerne er som udgangspunkt stationcars, men der deltog i år også en hatchback og fire crossovere.

Kilde: Jylland-Posten / Business Danmark

[email protected]

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0 (from 0 votes)

Del denne artikel

Related News

Volvo går ind i priskrig på luksusbiler
VW T-Roc er livsstil til lavpris
VW-biler mister ikke kræfter efter opdatering

About Author

Jens

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>