Bilsalg: Peugeot stormer frem

Årets første kvartal blev en triumf for Peugeot, der øger salget med 90 pct. Omvendt er markedet tilsyneladende mættet med den lille Up – VWs bilsalg går 8 pct. tilbage.

Volkswagen blev suverænt det mest solgte bilmærke i Danmark i 2013, men har fået en svær start på 2014. Det viser en opgørelse, som hvilkenbil.dk har lavet på basis af tal fra De Danske Bilimportører.

Blandt bilmærkerne på top 10 salgslisten for salget i årets første tre måneder er Volkswagen gået tilbage fra 6.184 solgte biler sidste år til 5.695 i år – et fald på 489 biler svarende til knap 8 pct. (se tabel)

Alle andre mærker i top 10 har haft fremgang i salget i de første tre måneder af 2014, bortset fra Hyundai, der også må æde en tilbagegang på 122 biler svarende til 6 pct.

Største spring frem på listen over det danske bilsalg er et regulært løvespring: Peugeot har i årets start solgt hele 90 pct. flere biler end i samme måneder sidste år.

I det hele taget er der vind i sejlene for ’Tricoloren’. Peugeots søstermærke Citroën øgede salget med 38 pct. mens Renault solgte 16 pct. flere biler i årets første tre måneder.  Japanske Toyota blander sig i de franske mærkers successtart med en fremgang på 20 pct.

VW Up for dyr
Volkswagens tilbagegang skyldes ifølge hvilkenbil.dk’s redaktør Jens Velling primært, at salget af mikrobilen VW Up er gået ned med over 20 pct. Også søsterbilerne Skoda Citigo og Seat Mii har solgt markant mindre end sidste år.

”VW’s Up sælger ikke så godt, som den har gjort, fordi konkurrenterne er særdeles aggressive i prissætningen af deres mikro’er,” siger Jens Velling og henviser blandt andet til Peugeot 107, der i øjeblikket fås til lige under 70.000 kr. plus levering.

Denne model har i år solgt tre gang så godt som sidste år. En fremgang fra 690 til 1.805 solgte 107’ere. Citroën C1 fås til samme pris, og Toyota kører i øjeblikket også kampagne på Aygo.

Alt i alt er salget af det aldrende ’trillingkuld’ – Peugeot 107, Citroën C1 og Toyota Aygo gået frem med næsten 81 % i årets første tre måneder sammenlignet med samme måneder sidste år.

Pris, pris og pris er de tre vigtigste kriterier for bilkøberne i dette segment, som primært er unge mennesker og familier, der har brug for en ekstra bil. Og nogle af dem vælger Up’en fra, fordi den er blandt de dyreste mikrobiler,” forklarer redaktøren.

VW Up priserne starter ved 90.000 kr. plus levering.

Jens Velling vurderer, at Peugeot-, Citroën- og Toyota-forhandlerne er i fuld gang med at tømme lagrene, for at gøre plads til det nye kuld trillinger – 108, C1 og Aygo. Citroën allerede har sendt de første nye C1’ere på markedet.

Ford har også fået en større del af mikrobilskagen med en aggressiv prissætning på Ford Ka, som i årets første måneder har været udbudt helt ned til 60.000 kr. Det samme har Chevrolet i øvrigt med et tredoblet salg af Spark i årets første kvartal. Chevrolet er dog uden for top 10 listen for mærker.

Mangler nye modeller
Ringere tag i mikrobil-kunderne er ikke eneste årsag til, at VW er gået tilbage og andre mærker frem.

”Konkurrenterne henter fremgang i lanceringen af nye modeller, men hos VW er der ikke nyt på tapetet. Ikke mindst de populære mini-crossovers som Peugeot 2008 (billedet) og Renault Captur går rent ind hos køberne,” siger Jens Velling.

Begge har solgt omkring 700 styk i årets første tre måneder, og de var altså endnu ikke lanceret sidste år.

”I det hele taget står de franske mærker stærkt i dette forår. Peugeot har foruden 2008-modellen både 208’eren og den helt nye 308, som begge sælger særdeles godt og derudover altså en afløser for den populære 107 på vej. Renault har stærke kort i Clio og Captur,  mens Citroën, foruden den nye C1, har den populære C3 og MPV’erne C4 Picasso og Grand C4 Picasso i stalden,. Det er helt nye bilmodeller, der gode chancer for at ligge i toppen af det danske bilsalg lang tid endnu,” vurderer hvilkenbil.dk’s redaktør.

Skoda – et af de mest succesfulde mærker i Danmark – oplever som koncernsøster Volkswagen modgang i øjeblikket, men henter alligevel 6. plads på salgslisten hjem med fremgang på 4 pct. Atypisk for markedet er det den store mellemklassebil Octavia, der redder salgsfremgangen i land. Mens både mikrobilen Citigo og minien Fabia har vigende salg, er salget af Octavia mere end firedoblet fra 300 til over 1.200 i årets første tre måneder.

Læs også:

Bilsalget 2013: Her er vinderne og taberne

De mindste biler har det største værditab

Nyregistreringstal – Personbiler – Pr. mærke: januar – marts 2014

Placering

Mærke

Antal

Antal året før

Ændring

Ændring pct.

1

VOLKSWAGEN

5.695

6.184

-489

-8 %

2

PEUGEOT

5.305

2.788

2.517

90 %

3

FORD

3.861

3.443

418

12 %

4

TOYOTA

3.805

3.159

646

20 %

5

CITROEN

3.394

2.460

934

38 %

6

SKODA

3.318

3.198

120

4 %

7

KIA

2.856

2.631

225

9 %

8

RENAULT

2.594

2.227

367

16 %

9

HYUNDAI

2.080

2.202

-122

-6 %

10

NISSAN

1.749

1.515

234

15 %

Kilde: De Danske Bilimportører

henrikh@hvilkenbil.dk

Skriv en besked

Please enter your comment!
Please enter your name here