Eldrevet Saab 9-3 kommer snart

Saab 9-3 er genopstået - denne gang med kinesiske og japanske penge i ryggen, men produktionen sker fortsat i svenske Trollhättan.

Fremstillingen af karosserier er i gang. Flåde på 200 testbiler skal sendes til Kina – senere kan man også købe en eldrevet Saab 9-3 i Sverige.

Der er mange svenskere og bilentusiaster verden over, der ønsker at se Saab rejse sig som en fugl Fønix af asken efter konkursen i 2011. Og noget tyder på, at det lykkes – med små skridt af gangen – under den nye ejer National Electric Vehicle Sweden (Nevs).

I slutningen af november begyndte Nevs at producere Saab 9-3 Aero med en 220 hk turbobenzinmotor igen – foreløbig kun til hjemmemarkedet. Men alligevel til stor glæde for svensk nationalfølelse og for de mange bilentusiaster.

På samme tidspunkt blev det proklameret, at en el-drevet Saab 9-3 ville være klar i løbet af foråret 2014. Ifølge lokalavisen i Trolhättan TTELA er der nu kun uger til produktionsstart.

På fabrikken i byen er man i gang med fremstillingen af karosserier, og den officielle produktionsstart bliver om ’nogle uger’, skriver avisen.

Efterfølgende skal blandt andet den elektrisk drivline monteres.

Den første testflåde er som planlagt klar i andet kvartal. Destinationen er ifølge direktør Mattias Bergmann Kina. Det er Nevs partner og ejer kinesiske Qingdao, der har bestilt en testflåde på 200 el-drevne 9-3’ere.

Han oplyser også til TTELA, at man har haft en prototype af den el-drevne Saab 9-3 kørende i godt et års tid med egne batterier.

Der er dog forskel på prototypen og køretøjerne i testflåden.

“Ingen revolution, men en evolution”, siger Bergman om de nye biler. Ligesom med samfundsudviklingen i forhold til el-biler går man skridt for skridt,” udtaler direktøren.

Den el-drevne 9-3 kommer ud fra de første oplysninger ikke til at adskille sig meget fra den benzindrevne udgave. Det er primært interiøret, der vil være anderledes.

Saab 9-3 er baseret på en Opel Vectra-platform og blev lanceret i  2002.

Læs også:  Saab er genopstået 

[email protected]

Skriv en besked

Please enter your comment!
Please enter your name here