Fiat 500 til hele familien

Ligheden med Fiat 500 er til at overskue - 500L er helt sin egen.

Fiat bygger videre på 500-successen med den familievenlige udgave L. I Danmark i slutningen af 2012.

Godt nyt for mødre og fædre, der har sukket – forgæves – over Fiat 500: Bilverdenens charmetrold numero uno, er endelig på vej i en udgave til andet end de unge, smarte singler uden børn. Med tilføjelsen L vokser den lille 500 en hel klasse, får to bagdøre og rum til hele familien. Med en længde på 414 cm bliver der formentlig også plads til barnevogn og bleer i bagagerummet. Dermed bygger Fiat videre på en af fabrikkens største succeser i nyere tid ved at appellere til en ny og stor kundegruppe.

Tre motorvarianter
Fiat 500L har officiel verdenspremiere 6. marts på biludstillingen i Geneve, men kommer først til Danmark sidst på året. Derfor er det endnu sparsomt, hvad vi ved om bilen. De danske priser er næppe klar før til efteråret. Dog ligger det fast, at Fiat 500L får samme motorprogram som 500, hvilket vil sige 1,3 diesel, 1,4 benzin eller Fiats spændende to-cylindrede TwinAir benzinmotor med den spruttende lyd og det lave brændstofforbrug.

no images were found

En ’familiecontainer-udgave’ af Fiat 500 er i øvrigt ikke nogen ny idé: Allerede i 1956 introducerede Fiat 600 Multipla, der var en fem-dørs udgave af den originale Fiat 500. Den nye 500L skal dog ikke laves hjemme i Italien, men på en ny Fiat fabrik i Kragujevac i Serbien.

[email protected]

2 Kommentarer

Skriv en besked

Please enter your comment!
Please enter your name here