Småt er godt, når du skal have det sjovt på køreturen, mener hvilkenbils Jens Velling, der har haft nogle af årets mest muntre køreoplevelser i små biler som VW Up TSI og Suzuki Ignis.
Hvad er så din ultimative drømmebil?
Spørgsmålet kommer med usvigelig sikkerhed, når nye bekendtskaber finder ud af, at du har i omegnen af 1.000 biltests på samvittigheden. Har man så oven i købet været så uforsigtig at fortælle, at generaliebladet indeholder supermodeller som Bugatti Veyron, Dodge Viper GTS, Porsche Carrera GT Gemballa, Ferrari F430 og BMW M5, er der tydeligvis forventninger om et eksotisk svar i millionklassen.
Spørgerne bliver lige forbløffede, hver gang jeg fortæller, hvad der virkelig kickstarter mit bilhjerte. Bevares, testosteron-struttende muskelbiler er da en oplevelse og kalder på X-factor ord som fantastisk, imponerende, blæret og så fantastisk igen. Men ét, for mig helt afgørende ord mangler som regel i beretningerne om verdens vildeste biler: Sjov.
Bugatti Veyron og Co. er imponerende, fantastiske, respektindgydende, overvældende og helvedes hurtige biler, som der kan skrives mange spændende artikler om – men sjove vil jeg ikke kalde dem. Der sker noget med biler, når de absolut skal nå en eller teoretisk tophastighed hurtigst muligt. De bliver tunge, komplekse, kostbare og teknisk indviklede maskiner. Imponerende ingeniørkunst, men sjovt? Ikke rigtigt. Måske snarere frustrerende, hvis du begynder at lede efter plads til at fyre vejraketten af, eller tænker på at det – ret bogstaveligt – koster spidsen af en jetjager at holde monstret ved lige.
Enhver, der har prøvet den originale Mini ved, hvad jeg mener. En Mini er det modsatte af en Bugatti. Den er lille, let, ukompliceret, meddelsom og billig. Når du kører i den, kan du mærke den simple mekanik og vejen du kører på direkte på din krop. Du gider ikke køre til Rom i den, men den er sjov.
De stakkels spørgere får hele svadaen herover, inden jeg fortsætter med at lovprise salig Colin Chapmans tese om, at ‘mindre er mere’, at større ikke altid er bedre og at vejene (og verden for den sags skyld) ville være et bedre sted, hvis især mænd lærte at slappe lidt af og udvise mindre aggressiv territorialadfærd i deres store, sorte luksusbiler…
Jo, det siger jeg faktisk, for jeg elsker at perspektivere på bilen som objekt for vores drømme, drifter og selvforståelse, men inden det stikker helt af, kommer jeg ned på jorden igen og bliver konkret. Spørgerne skal have et svar, og så får de den aktuelle status på de tre sjoveste biler jeg har kørt for nylig. Med lige så usvigelig sikkerhed som spørgerne forventer noget i retning af Pagani Zonda eller Lamborghini Hurracan, kommer jeg i tanke om tre biler, der er små og lette. For tiden er det dette beskedne trekløver, der har moret mig mest:
VW Up TSI fordi den kører bragende godt og med 90 turboheste minder om den originale Golf GTI fra 1976. Min sjæl, hvad vil du mere?
Suzuki Ignis (billedet) fordi den er så aparte, rummelig, økonomisk, anderledes, småskør, trendy, gennemført og værdig til en hel masse andre tillægsord, at man kun kan holde af verdens mindste SUV.
Mazda MX-5 fordi – don’t get me started – den lille roadster er selve essensen af det fortærskede begreb køreglæde, og så kan de komme med deres 10 eller 20 gange dyrere Ferrarier, Bugattier og Lamborghinier, som du alligevel aldrig kan køre ‘flat out’. Det kan du i MX-5 og selv om du ‘redliner’ den dagligt, går den ikke i stykker. MX-5 er fortsat verdens bedste bil, hvis du vil have det sjovt.
Så nej, min drømmebil er hverken en sindssvagt hurtigt Bugatti eller muskelsvulmende M5 og jeg synes også, der er mere stil og entusiasme over de mænd (m/k), der vælger små delikatesser som Fiat 500 Abarth, en topudstyret VW Up eller lufter charmekluden i førnævnte MX-5. De er glade mænd i små biler…
Læs test af tre virkeligt sjove biler her:
Suzuki Ignis – lille SUV med stor charme
Helt enig! Jeg har selv en Kia Picanto, og det gør mig ikke noget at køre rundt i en lille bil 😉
En sidebemærkning er dog, at jeg lige nu desværre skal have skiftet kobling.. Har du god erfaring med Quickpot https://www.quickpot.dk/autoreparation/kobling/?
Tak for en god blog.
– Lars
Hej Lars. Både for såkaldt autoriserede og ikke-autoriserede værksteder er det min oplevelse, at kvaliteten svinger fra sted til sted – det handler i høj grad om personer og deres færdigheder og indstilling til begrebet veludført arbejde. Lokalt – og det vil for mit tilfælde sige Quickpot på Trindsøvej i Aarhus C – har jeg dog særdeles positive erfaringer. Jeg har set renere og mere velordnede værksteder, men personalet kan deres kram og går langt for at sikre en god kundeoplevelse – og så er priserne fair. MVH Jens, hvilkenbil.dk