Guide: Vælg små vinterdæk

0


Mindre vinterdæk er både sikrere og billigere. Faktisk er det en god idé at gå ned i størrelse, viser stor dæktest foretaget af FDM og andre europæiske bilklubber.

Nu melder nattefrosten sig for alvor, så hvis du ikke har fået ‘vintersutter’ på bilen endnu, er det på høje tid.

Og så kan du lige få et godt råd med på vejen ud til dækforhandleren: Det kan godt betale sig at gå ned i størrelse, når du skal sætte vinterdæk på din bil i stedet for bare automatisk at vælge samme størrelse som bilens sommerdæk.

Ofte står de bedre fast i vintervejret, og så er de mindre dæk også billigere. Det viser en stor test foretaget af FDM i samarbejde med europæiske bilklubber.

For fire dæk kan prisforskellen være op til knap 2.000 kroner, når man alene ser på dækpriserne. Hertil kommer en tilsvarende prisforskel på fælgene.

Også selve vejgrebet i vinterføre bliver noget bedre, når du kører på mindre dæk.

FDM har testet  fem forskellige størrelser af vinterdæk til en VW Golf og målt dækkenes præstationer på tør vej, våd vej, sne og is samt målt både rullemodstand og slidstyrke på alle dækkene.

Mindst er bedst på vand og sne
Resultaterne viser, at de store dæk er klart bedst på tør vej, hvor de leverer de sportslige egenskaber, man netop efterspørger med de store dæk. Men på våd vej og på sne er de mindre dæk bedre, og her er forskellene tydelige. På is var alle dæk derimod omtrent ens.

Med hensyn til slidstyrken kunne der måles ret store forskelle. Her er det de små dæk, der slides hurtigst, mens de store dæk holder længst. Med hensyn til rullemodstanden, og dermed brændstofforbruget, var den optimale størrelse 16 tommer, mens de øvrige dækstørrelser krævede lidt ekstra energi for at rulle rundt.

Ifølge FDM er konklusionen, at du med fordel kan købe lidt mindre dæk til din bil, når du køber vinterdæk. Du kan dog ikke bare frit sætte det dæk på bilen, du vil. I stedet bør du undersøge, hvilke dækstørrelser din bil lovligt kan bruge ifølge bilproducenten. Se i instruktionsbogen eller henvend dig hos din bilforhandler, hvis du er i tvivl.

Læs også: Få smuttere i årets test af vinterdæk

FAKTA: Så godt klarer dækkene sig:
Testen er foretaget med samme bil, men med forskellige dæk og fælge; se ovenstående skema. Som dæk er valgt Dunlop Winter Sport 5, idet dette dæk har samme mønstertype i alle de testede dækstørrelser, og fordi dækproducenten oplyser, at der benyttes samme materialer til dækkene uanset størrelse.

Dækstørrelse
Tør vej
Våd vej
Sne
Is
Modstand
Slidstyrke
Total
15” 195/65 H
****
*****
******
****
****
***
*****
16” 205/55 H
*****
*****
*****
****
****
****
****
17” 205/50 H
****
*****
*****
****
***
****
****
17” 225/45 H
*****
****
*****
****
****
****
****
18” 225/40 V
*****
****
****
****
***
****
****

Kilde: FDM

[email protected]

Skriv en kommentar

Indtast venligst din kommentar!
Din kommentar afventer moderation