Honda Civic stationcar gør comeback i 2014

Efter at have sprunget to generationer over, vender Honda Civic stationcar tilbage med futuristisk design, ”magisk” foldebagsæde og helt ny dieselmotor. Men først om et år.

På biludstillingen i Geneve lufter Honda en konceptudgave af en ny Civic stationcar. Japanerne er tidligt ude, for selv om Civic Tourer Concept ser produktionsklar ud, triller den først af samlebåndet i begyndelsen af 2014.

Men Honda har god grund til at vise stationcar-udgaven af Civic. Mange af konkurrenterne i Golf-klasen er nemlig klar med nye stationcars, der er afgørende for succes i klassen. I hvert fald i Vesteuropa, mens japanerne selv og resten af verden helst er fri for de praktiske varianter af hatchback-udgaven. Det er også forklaringen på, at japanske bilproducenter ofte dropper stationcars.

Men ikke denne gang. Topsælgere som VW Golf og Skoda Octavia er på vej med nye stationcar-udgaver og selv en direkte Civic-rival som den nye Toyota Auris kommer snart med stor bagklap og plads til IKEA-møbler og labrador.

Honda Civic Tourer ser produktionsklar ud, men LED-forlygterne bliver formentlig mindre avancerede på serieudgaven.
Honda Civic Tourer ser produktionsklar ud, men LED-forlygterne bliver formentlig mindre avancerede på serieudgaven.

At dømme efter konceptet i Geneve satser Honda Civic stationcar helhjertet på at erobre kunder fra konkurrenterne. Designet er usædvanligt skarpt og futuristisk og vil skille den praktiske Civic ud fra mængden af familievenlige praktikere i klassen.

Foldesæder og fladt gulv
Netop den praktiske sans bliver et trumfkort for Civic stationcar, der får Honda’s smågeniale ”magic” bagsæde, der både kan foldes ned eller op. Sammen med et helt fladt gulv uden kardantunnel giver det et usædvanligt stort lastrum, hvor det bl.a. bliver muligt at sætte en mountainbike ind på tværs bag forsæderne.

At Honda har lært, hvad europæerne vil have, siden de sidst tilbød en Civic stationcar i 2001, beviser motorprogrammet, der kommer til at bestå af to benzinere og to dieselmotorer. Mest interessant er Hondas nyudviklede 1,6 liters turbo med 120 hk, der netop er introduceret i den 5-dørs Civic. Senere kommer den i CR-V og altså også i Honda Civic Tourer i 2014.

[email protected]

Skriv en besked

Please enter your comment!
Please enter your name here