Nye afgifter vil belønne store biler

Forslag til ny registreringsafgift vil gøre store biler billigere og små biler dyrere. Årsagen er en ny og mere realistisk målemetode af bilers brændstofforbrug, som regeringen vil udligne.

Snart indføres en ny, mere realistisk standard for opgivelse af nye bilers brændstofforbrug. WLTP hedder den. Det står ganske enkelt for Worldwide Harmonized Light-Duty Vehicles Test Procedure, og den nye norm afløser NEDC (New European Driving Cycle), som oftest langt fra afspejler bilens reelle brændstofforbrug.

Baggrunden er, at EU’s medlemslande er blevet enige om at udskifte den nuværende testmetode med en ny, der skal give forbrugerne mere realistiske målinger af brændstofforbruget.

Men i et land som Danmark, hvor man får fradrag eller tillæg i registreringsafgiften alt efter, hvor langt ens bil kører på literen, vil ‘mere realistiske’ forbrugstal i mange tilfælde være ensbetydende med en højere registreringsafgift, skriver Ingeniøren.

Ifølge en pressemeddelelse fra Skatteministeriet vil bilkøberne kunne se frem til 6.000-9.000 kr. højere registreringsafgift og højere ejerafgifter.

Men det vil regeringen, der som bekendt har lavere bilafgifter som en mærkesag, forhindre. Derfor har skatteminister Karsten Lauritzen (V) fremsat et lovforslag om, at biler, der er testet efter WLTP-metoden, skal kompenseres. WLTP

EU-kommissionens Fælles Forskningscenter (JRC) har regnet sig frem til, at den nye test gennemsnitligt fører til 21 procent højere resultater, når man sammenvejer alle de forskellige biltyper og deres markedsandele.

Derfor foreslår regeringen, ‘at brændstofforbrug fastsat efter WLTP-metoden korrigeres med en fast faktor på 1,21, så afgiftsniveauet i gennemsnit fastholdes på det nuværende niveau.’

Gavner de største biler
Regeringens forslag til en ændring af bilafgifterne vil dermed som hovedregel gøre de mest brændstoføkonomiske biler og små varebiler dyrere og de største benzinslugere billigere, skriver Ingeniøren videre.

Det skyldes, at der i beregningen er tale om et gennemsnit, hvor alle de biler, hvor der er mindre en 21 procents forskel mellem de to metoders resultater, reelt få en afgiftslettelse, mens de biler, hvor forskellen er større, vil blive pålagt en højere registreringsafgift.

Regeringen har ikke selv fremlagt beregninger af, hvordan lovforslaget vil påvirke prisen på forskellige biltyper. Men bruger man undersøgelsen fra JRC, kan man ifølge Ingeniøren se, at biler med små motorer vil blive dyrere, hvis lovforslaget vedtages. For både benzin- og dieselbiler med motorer på under 1,4 liter er forskellen mellem den gamle og nye metode nemlig større end 21 procent, mens forskellen for de større motorer enten er 21 procent eller lavere.

Følger man JRC’s målinger, vil de mindste biler blive mellem 2.000 og 4.500 kroner dyrere, mens de større benzinbiler bliver 8.000-12.000 kr billigere. Prisen ændres ikke på mellemstore dieselbiler, men store dieselbiler bliver omtrent 6.000 kr billigere.

Den nye testmetode er imidlertid meget mere detaljeret end den gamle, så der kan også være mellemstore og store biler, der bliver dyrere af den foreslåede afgiftsændring.

Brancheforeningen De Danske Bilimportører har således sendt Ingeniøren beregninger på tre anonymiserede biler: En lille bil i segment B, en SUV og en større bil. Beregningerne viser, at den mindste og største bil med de nye regler vil blive dyrere – henholdsvis 3.660 og 6.834 kr. SUV’en vil til gengæld blive 3.100 kr. billigere.

Træder i kraft fra nytår
Ifølge lovforslaget skal ændringerne træde i kraft 1. juli 2018. Det er imidlertid først fra 1. september 2018, at kravet om WLTP test for nyindregistrerede biler gælder.

Reglerne vedrørende forbrugeroplysningen – at bilforhandlerne skal oplyse om brændstofforbrug efter den nye metode og bilens energimærkning – forventes dog først at skulle træde i kraft pr. 1. januar 2019.

Læs også: Økologisk Råd kræver reelle brændstoftal

[email protected]

Skriv en besked

Please enter your comment!
Please enter your name here