Oplad din elbil til 100 km på 3 minutter

ladestandere

Industri-giganten ABB lancerer allerede i år en ladestander til elbiler, der giver markedets hurtigste opladning.

Den svensk-schweiziske industri-gigant ABB lancerer nu markedets hurtigste ladestander. På blot tre minutter kan den overføre strøm nok til 100 kilometers kørsel – hvis elbilen kan håndtere den store mængde strøm.

Terra 360, som den nye ladestander kaldes, kan ifølge ABB levere 360 kilowatt strøm ad gangen, således at en større elbils batterier kan lades op fra 0 til 100 procent på 15 minutter.

Til sammenligning leverer den seneste Supercharger fra Tesla ’kun’ 250 kW.

Terra 360 er desuden designet til at lade op til fire elbiler ad gangen.

Det er dog endnu meget få elbiler, der kan håndtere de høje strømstyrker, hvilket vil begrænse ladehastigheden.

ladestander
ABB’s kraftige ladestander er designet som en stander på en tankstatioen.
Kommer allerede i år

I design minder Terra 360 bevidst om de velkendte tank-standere med benzin og diesel og egner sig ifølge virksomheden selv da også til opstilling på tankstationer, større p-pladser og hos virksomheder med mange elbiler i flåden.

Betjeningen af ABB Terra 360 foregår via en app eller en stor 27 tommers touch skærm, hvor elbil-ejeren kan tjekke både status på sit batteri og forløbet af strøm-overførslen,.

ABB oplyser, at Terra 360 er tilgængelig i Europa fra slutningen af 2021 og i flere verdensdele året efter.

Nyheden fra ABB kommer i en tid, hvor mange eksperter vurderer, at udrulningen af ladestandere går for langsomt. Både i Danmark og resten af Europa.

[email protected]

Skriv en besked

Please enter your comment!
Please enter your name here