Raslelyd i populær VW motor kan ende med havari

VW’s roste 1,2 og 1,4 liters turbobenzinmotorer kan lide af slappe knastakselkæder, der i værste fald kan ødelægge motoren. Den danske VW-importør udvider kulancen til 3 år/100.000 km.

Få motorer har fået mere ros de senere år end VW-koncernens 1,2 og 1,4 liters turbobenzinmotorer. De to veloplagte kraftværker satte gang i en veritabel ”downsizing” bølge, så alle bilfabrikker i dag enten har eller er på vej med små, men stærke og benzinøkonomiske turbomotorer.

Nu viser det sig, at adskillige ejere har registreret raslelyde, der siden er endt i kostbare motorhavarier. Sagen begyndte at rulle for et par måneder siden, da det tyske bilblad AutoBild modtog over100 henvendelser fra læsere, der havde oplevet problemer med deres VW motor. Synderen er den knastakselkæde, der styrer knastakslen og er lavet som kæde i stedet for en tandrem for at reducere serviceomkostningerne. Problemet er, at en underleverandører har leveret kæder i en dårlig kvalitet, der over tid slides og bliver slappe.

Ifølge den danske importør er problemet begrænset til mindre end 1.000 motorer i alt. VW har udvidet kulancen til tre år og 100.000 kilometer på de berørte biler, der er produceret mellem 2007 og 2011. Er bilen ældre end tre år vil ejeren formentlig få en del af eventuelle reparationsudgifter dækket alligevel – dog kun hvis bilen har været serviceret på autoriseret værksted.

13.000 biler i Danmark
Herhjemme ligger 1,2 og 1,4 TSI-motorerne i 13.000 biler og heraf er der ind til videre registreret 77 tilfælde af motorhavari, skriver Berlingske Tidende. Ulrik Schönemann, VW’s danske direktør, siger til avisen:

Det er en trist sag, for selv om problemet i Danmark ikke er ret stort, giver det ridser i lakken.

Ud over VW benytter koncernens andre mærker, Audi, Seat og Skoda, også 1,2 og 1,4 TSI-motorerne – men her er problemet angiveligt stort set ikke-eksisterende. Således skulle Seat og Skoda slet ikke være ramt af fænomenet med slappe kæder, mens Audi erkender at have oplevet ganske få tilfælde.

Den danske VW-importør opfordrer alle ejere af biler med 1,2 og 1,4 TSI-motorer til at køre på værksted , hvis man hører raslelyde fra motoren.

[email protected]

Skriv en besked

Please enter your comment!
Please enter your name here