Tesla trykker priserne på brugte elbiler

brugte elbiler
Tesla Model 3 er den brugte bil, det er lettest at sælge ifølge ny analyse fra AutoUncle, der sammenligner priser på brugte biler.

Prisnedsættelser på nye Tesla’er løfter interessen for brugte elbiler. Samtidig er brugte elbiler i snit sat ned med 15.000 kr.

To måneder inde i 2023 viser en ny markedsrapport for brugtbilmarkedet, at de markante prissænkninger fra Tesla på Model 3 og Model Y – senest 30.000 kr. nedsættelse på to varianter af Model 3 fredag d. 24. februar – i høj grad smitter af på brugtmarkedet. Især interessen for brugte elbiler har fået et løft.

”Teslas ageren i markedet får stor medie- og forbrugeropmærksomhed, og i de seneste dage har søgninger og visninger på elbiler i almindelighed, og Tesla i særdeleshed, igen taget i et løft, fortæller Jan Lang, markedsanalytiker i Schibsted Marketplaces Denmark, der står bag Bilbasen.dk.

Der var således 811.000 unikke besøg på Bilbasen i uge 8, især drevet af interessen for de brugte elbiler, mod 788.000 ugen før, oplyser han.

Elbilerne annonceret til salg på Bilbasen.dk blev i snit sat ned med 15.102 kr. i ugens løb.

Det er primært prisnedsættelser på brugte Teslas Model 3, der driver det generelle prisfald på elbiler.

”Tesla Model 3 var for højt prissat i markedet i forhold til Model Y, og det tog importøren konsekvensen af og rettede priser på to udgaver af bilen ned. Det medførte øjeblikkeligt nedsættelser af en række brugte Tesla Model 3 på brugtbilmarkedet, og dermed stoppede den nedadgående kurve i antallet af prisrettelser på elbilerne,” fortæller Jan Lang.

Øvrige biler også sat ned i pris

Den store interesse for brugte elbiler og især Tesla trak også flere kunder til andre biltyper, som også falder i pris, ind i ’brugtvognsbutikken’.

Der var i den forgangne uge i alt ca. 2.300 prisnedsættelser med 10.923 kr. i snit.

”Der er der fortsat solid interesse for især benzinbilerne, men der er ligeledes en stigende interesse for plug-in hybrider i prisklassen fra 250.000 til 350.000 kroner,” fortæller Jan Lang.

Den øgede interesse for brugte biler betød, at udbuddet i løbet af uge 8 igen faldt en smule til 57.400 biler i alt.

Prisrettelser for elbiler i tre prissegmenter:
300.000 – 399.999 kr: 199 (199)*
400.000 – 499.999 kr: 245 (262)*
500.000 – 599.999 kr: 139 (145)*
* antal rettelser i ugen før
Kilde: Bilinfo/Bilbasen

[email protected]

Skriv en besked

Please enter your comment!
Please enter your name here