Tyske bilmærker ‘snyder’ med vægten

0
551

Audi, BMW og Mercedes benytter et smart, men fuldt lovligt trick for at sænke vægten ved at gøre brændstoftanken mindre. Tank i ‘normal’ størrelse koster ekstra.

Alle kneb gælder, når bilfabrikkerne skal forbedre bilernes brændstoføkonomi. Den store synder er vægt, og her viser flere mærker stor opfindsomhed, når det gælder om at udtænke snedige slankekure.

Lidt overraskende tager de tre tyske luksusmærker Audi, BMW og Mercedes førsteprisen, når det gælder om ‘snyde’ på vægten.

Mercedes viste vej med C-klassen i 2014. Den kommer nemlig standard med en brændstoftank på blot 41 liter. Til sammenligning har en væsentligt mindre VW Polo plads til 45 liter i tanken. Mercedes tilbyder dog kunderne en såkaldt ‘stor’ brændstoftank på 66 liter som ekstraudstyr til merprisen 1.300 kr.

Det smarte for Mercedes ved at gøre den lille brændstoftank på 41 liter standard, består i at det reducerer C-klassens vægt med 18 liter, hvilket igen er med til at forbedre bilens forbrugstal efter EU-normen. Når C-klassen ikke får fuldt udbytte af alle 21 liter i forskel på de to tanke, skyldes det, at EU-normen forudsætter at 90 pct. af tanken er fuld, når bilen vejes.

Det lille ‘slanketrick’ er fuldt lovligt – kunden skal dog læse det med småt i brochuren for at finde ud af, at brændstoftanken rummer mindre end en bil i miniklassen. Mens den beskedne tank ikke har betydning for bilens præstationer i øvrigt, reducerer den dog C-klassens rækkevidde betydeligt.

Men når hvert et gram og hver en dråbe tæller i bilfabrikkernes jagt på at forbedre deres gennemsnitlige brændstofforbrug, følger konkurrenterne ikke overraskende i Mercedes’ hjulspor: For nylig lancerede BMW den nye X1 crossover – og den gentager historien. På flere X1-modeller er en lille brændstoftank på 51 liter standard, mens en større tank på 61 liter er ekstraudstyr til 1.100 kr.

Vælg selv tankstørrelse i A4
Ifølge hvilkenbils oplysninger gør det samme sig gældende, når Audi senere i år lancerer den nye A4. Angiveligt får A4 en brændstoftank på blot 40 liter som standard, mens en 54-liters tank bliver tilvalg uden beregning. Også her består fidusen for Audi i, at A4 vejes med standardtanken og dermed fremstår 12,5 liter lettere end i udgaven med den store tank.

Stor tank er i øvrigt en tilsnigelse i den forbindelse: Den nuværende Audi A4 har en tank på mellem 61 og 63 liter alt efter variant.

Læs også: Forbrug – se hvor langt din bil reelt kører

jensv@hvilkenbil.dk

Skriv en besked

Please enter your comment!
Please enter your name here