Bilforhandlere i bund på troværdighed

restgæld

Landets bilforhandlere skraber bunden i ny måling af troværdighed – kun ‘overgået’ af politikere. Bilbranchen henviser til en anden og mere positiv undersøgelse.

Vitser som ‘Hvad kalder man en ærlig brugtvognsforhandler? Arbejdsløs!’ og andre lidet flatterende talemåder omkring brugtbilforhandlere, kender vi vel alle til.

Og nu viser en ny udgave af Radius Kommunikations troværdighedsundersøgelse af 20 faggrupper, at det står ret skidt til med bilforhandlernes troværdighed generelt.

Bilforhandlerne ligger næstsidst – kun politikere har lavere troværdighed, viser målingen, der er fortaget hvert år siden 2009.

Men måske er det ikke helt retfærdigt.

I Autobranchen Danmark, der også er brancheorganisation for bilforhandlerne, har man et noget andet billede af bilforhandlernes anseelse i samfundet, oplyser kommunikationschef Lisa Sandager Ramlow. Hun henviser til en Megafon-undersøgelse fra august i år, hvor man har talt med med ca. 500 personer, der for nylig har købt bil.

Den tyder på, at danskerne har et langt mere positivt syn på bilforhandlerne, når de først har været i kontakt med branchen.

Nordjyder mest tilfredse
I hvert fald viser Megafon-undersøgelsen, at 88 pct. af de personer, der har købt bil inden for det seneste halve år er positive eller meget positive over for den forhandler, hvor de har købt bilen. 66 pct. af bilkøberne er positive overfor oplevelsen hos alle de bilforhandlere, de har besøgt i forbindelse med bilkøbet. Mest tilfredse er de i Nordjylland, mens Sjælland har de næstmest tilfredse kunder.

”Megafons undersøgelse bekræfter, at det ikke er vores medlemmer, der ligger til grund for den lave troværdighed i Radius’ måling. AutoBranchen Danmarks medlemmer er professionelle, og de ved godt, at kundetilfredshed og troværdighed er afgørende for bilsalget”, understreger Jens Brendstrup, administrerende direktør i AutoBranchen Danmark.

Det bekræfter Megafon.

”Det vi kan se er, at kunder køber bil der, hvor de får den bedste behandling. Konkurrencen er benhård, og den bilforhandler, der tilbyder kunden den største tilfredshed, får salget”, siger Asger H. Nielsen, direktør i Megafon og fortsætter:

”Jeg er faktisk meget overrasket over, hvor positive folk er over for bilforhandlere. Jeg har ikke set så stor tilfredshed hos kunderne, i de undersøgelser vi har lavet inden for andre brancher”, siger Asger H. Nielsen.

I Radius Kommunikations troværdighedsmåling er det sygeplejerskerne der topper med en score på 4,04 mod bilforhandlernes 2,39.

Det er kvinderne, der vurderer bilforhandlernes troværdighed højest, men det gælder stort set alle de undersøgte brancher.

Læs også: Årets tilbud – ny Toyota til 0 pct. i rente

[email protected]

Skriv en besked

Please enter your comment!
Please enter your name here