Hyundai i30 får ’anderumpe’

Med tilføjelsen Fastback bliver Hyundai i30 en ægte tre-i-én: På samme tid sedan, coupé og hatchback. Større hjul, lavere højde og fastere affjedring er en del af pakken.

Sådan har vi ikke set Hyundai i30 – eller for den sags skyld konkurrenterne i Golf-klassen – før: Som en ægte tre-i-én løsning, hvor koreanerne kombinerer en klassisk sedan med en elegant coupé med lav taglinje og en praktisk hatchback med stor bagklap.

Men efter hatchback- og stationcarudgaverne er Hyundai klar med den tredje fortolkning af i30-modellen. Med tilnavnet Fastback får i30 sin helt egen niche i den lille mellemklasse, hvor der ikke findes lignende løsninger. Mercedes CLS kommer tæt på, men mangler den store bagklap – faktisk skal man op i større prestigebiler som Audi A5 og den nye VW Aerton for at finde tilsvarende kombinationer af sedan, coupé og hatchback.

Længere, lavere og med sænket undervogn: Sådan får Fastback-udgaven af Hyundai i30 sit elegante coupé-look. Manden bag er den tidligere Audi-designer, Peter Schreyer.
Længere, lavere og med sænket undervogn: Sådan får Fastback-udgaven af Hyundai i30 sit elegante coupé-look. Manden bag er den tidligere Audi-designer, Peter Schreyer.

Hyundai selv taler om at ’demokratisere prestigebiler’. Lige som alle en gang skulle have ret til et fedt køkken, vil koreanerne tilbyde biler lidt ud over det sædvanlige, uden at prisen gør bilerne uopnåelige for almindelige bilkøbere.

Lavere og længere
Teknisk er i30 Fastback baseret på den prisbillige i30 hatchback, der byder på masser af bil for 200.000 kr. Helt så billig bliver basisudgaven af i30 Fastback næppe, men med samme motor – mindste maskine er en 3-cylindret turbobenziner med 120 hk – og platform, bør merprisen kunne holdes i ro. Ændringerne er nemlig mest kosmetiske: Fastback-udgaven er 2,5 centimeter lavere men 12 centimeter længere. Sammen med en let redesignet front og en mere langstrakt bagende med en kæk ’anderumpe’, der i begge ender spidser mere til, får Fastback et mere elegant og coupéformet design.

Men Hyundai stopper ikke her. Affjedringen er sænket 15 millimeter og skulle også være 15 procent stivere end på den almindelige i30. Endelig kommer i30 Fastback angiveligt altid på 17- eller 18-tommer fælge for at give et mere sportsligt og eksklusivt udtryk. Netop større hjul er helt sikkert noget, som Fastback-fans kommer til at betale ekstra for, men ellers skulle der ikke være tekniske forskelle mellem Fastback og hatchback. Det vil sige på bagsædet af førstnævnte bliver der mindre hovedhøjde – til gengæld vokser det i forvejen store bagagerum fra 395 til 426 liter.

Ud over basismotoren på 1,0 liter, kommer der også en firecylindret 1,4 turbobenziner med 140 hk. Senere forventes også en 1,6 liters dieselmotor med 110 eller 136 hk.

Hækspoiler i 'anderumpe'-look skiller i30 Fastback ud fra mængden. Læssekanten bliver noget højere end på hatchback-udgaven.
Hækspoiler i ‘anderumpe’-look skiller i30 Fastback ud fra mængden. Læssekanten bliver noget højere end på hatchback-udgaven.

Mens Hyundai i30 allerede er til salg som hatchback og stationcar, skal vi formentlig et stykke ind i foråret 2018, før Fastback-udgaven når frem til de danske Hyundai-forhandlere.

Læs mere: Tysker giver koreanske biler X-faktor

[email protected]

Skriv en besked

Please enter your comment!
Please enter your name here