Kia Niro klar som elbil

Allerede til oktober er Kia klar med en fuldt elektrisk udgave af crossoveren Niro, der sætter ny standard for rækkevidde på en fuld opladning. Med lidt held kommer Niro EV til Danmark inden nytår.

Da Kia sidste år lancerede hybrid-crossoveren Niro forklarede koreanerne, at modellen fra start var udviklet til også at være en ren elbil. Nu følger Kia op på løftet ved at vise Niro EV – en elbil, der allerede til oktober får Europa-premiere på biludstillingen i Paris. Kort tid efter begynder lanceringen i Europa, så med lidt held kommer Niro EV til Danmark inden nytår.

Det er ingen sensation i sig selv. Det interessante er, hvor hurtigt koreanerne har udviklet en ren elbil, der kan komme til at sætte nye standarder for elbiler.

Dels kommer Niro EV med en kraftig batteripakke på 64 kWh, der giver en rækkevidde på mere end 450 km – vel at mærke efter den nye og væsentligt skrappere WLTP-norm. Den svarer til en rækkevidde på cirka 600 kilometer efter den gamle forbrugsnorm og dermed kommer Niro EV til at lægge helt i top på rækkevidde. Dels kan prisen blive interessant, da Kias sædvanligvis ligger omkring eller under gennemsnittet, sammenlignet med konkurrenterne.

Niro EV er teknisk identisk med søsterbilen Hyundai Kona EV, der får samme tekniske specifikationer og dermed også kommer i en mindre kraft udgave med en batteripakke på 39 kWh. Her er rækkevidden omkring 300 kilometer, mens begge udgaver kan hurtiglades til 80 procent batterikapacitet på mindre end en time.

135 eller 204 hk
Bliver prisen fair, dufter det af et par elbiler, der vil være interessante for mange danske bilkøbere.

Kia slipper endnu ikke flere informationer om Niro EV, men mon ikke den får mange af de samme features som søsterbilen Kona? Det vil sige et særskilt og mere futuristisk kabinedesign, en effekt svarende til henholdsvis 135 og 204 hk for de to varianter samt et mere vindglat karrosseri.

Da både Niro EV og Kona EV fra starten er udviklet som elbiler, kan batterierne placeres under gulvet i begge biler. Det sikrer et lavt tyngdepunkt til gavn for køreegenskaberne og ganske store bagagerum, der kan tage op mod 400 liter.

Læs også: Hyundai sætter strøm til Kona

[email protected]

6 Kommentarer

    • Hej Otto. Nej, Kia Niro EV er ikke opbygget som en Tesla Model S, der også er noget større. Vi har ganske vist endnu ikke haft lejlighed til at lette på ‘låget’, men du skal forvente, at Niroens motorrum er fyldt ud af en relativt kompakt elmotor og masser af elektronik.
      MVH Jens, hvilkenbil.dk

    • Uha, den er svær. Et forsigtigt gæt kan være op mod 350.000 kr. for den store elpakke med lang rækkevidde og lidt under 300.000 kr. med den mindre batteripakke. Det bliver særdeles spændende at se, hvor langt prisen kommer ned. MVH Jens Velling, hvilkenbil.dk.

Skriv en besked

Please enter your comment!
Please enter your name here