Sådan skal du se ud for at overleve bil-crash

Tykhovedet, ingen nakke, forstærkede ribben og et ekstra led midt på skinnebenet. Australien har skabt det første menneske, der kan overleve et bil-crash med høj fart…

Tyrenakken er vokset sammen med overkroppen, hovedet svøbt i fedt og kød, brystkassen er forstærket med enorme ribben og foret med flæsk mens skinnebenene har fået et ekstra led, så de kan bøje på midten…

Mød Graham: Det første menneske designet til at overleve et bil-crash med høj fart.

Menneske er nok så meget sagt. Graham er ret beset en skulptur udviklet til en ny trafiksikkerhedskampagne i Australien, der tidligere har gjort sig bemærket med spektakulære og tankevækkende kampagner for at reducere antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken ’downunder’.

I stedet for en traditionel ’skræmmekampagne’ har TAC, Australiens trafikulykkeskommission, samarbejdet med en kirurg, en ulykkes-efterforsker og en berømt australsk skulptør om at skabe Graham, og på den måde få os til at tænke over, hvor sårbare vi som mennesker er, når vi bevæger os ud i trafikken.

Graham viser os simpelthen, hvordan menneskekroppen skulle have udviklet sig, hvis vi skulle være sikre på at overleve trafikulykker med høj fart.

”Mennesket kan overleve at løbe for fuld kraft ind i en væg, men når det drejer sig om kollisioner med køretøjer, er hastigheden langt højere, påvirkningerne er kraftigere og chancerne for at overleve er væsentligt lavere,” forklarer chef for TAC, Joe Calafiore.

Biler har udviklet sig væsentligt hurtigere end mennesker, og Graham skal hjælpe os med at forstå, hvorfor vi bliver nødt til at forbedre alle aspekter af vores vejsystemer for at beskytte os selv mod vores egne fejltagelser.”

Det tankevækkende ved Graham består i, at vi mennesker netop ikke er som Graham, men tværtimod har en udsat hals, en relativt ubeskyttet hjerne og lange knogler, der ikke giver sig, men knækker i sammenstød ved høj fart.

”Vi må acceptere, at mennesker altid vil lave fejltagelser, men moderne bilsikkerhed og sikrere veje kan reducere kræfterne i et bil-crash markant og dermed øge chancerne for at overleve,” siger Joe Calafiore.

Mennesket skal udvikle et ekstra, bøjeligt led midt på skinnebenet, hvis vi skal klare os bedre i bilulykker...
Mennesket skal udvikle et ekstra, bøjeligt led midt på skinnebenet, hvis vi skal klare os bedre i bilulykker…

Lær mere om Graham i videoen her.

[email protected]

Skriv en besked

Please enter your comment!
Please enter your name here