Tuesday, Dec. 12, 2017

Seat Arona er Årets Bil i Danmark

Skrevet af:

|

2. december 2017

|

I kategorien:

Seat Arona er Årets Bil i Danmark

Den kompakte spanske crossover Seat Arona tog en overlegen sejr ved kåringen af Årets Bil i Danmark 2018. Minibilerne Ford Fiesta og VW Polo blev nummer to og tre.

Moderigtig, velkørende, rummelig og med god værdi for pengene. Seat gør alt rigtigt i den brandvarme klasse for kompakte crossovers med Arona, mærkets første ’mini-SUV’. Indsatsen belønner de danske motorjournalister nu med den prestigefyldte titel ’Årets Bil i Danmark 2018’.

Seat Arona tog sejren på overlegen vis med masser af point og førstepladser hos juryen, der består af 20 danske motorjournalister. Juryen fremhæver, at Seat Arona er meget mere end en moderigtig crossover: Pladsudnyttelsen er god, køreegenskaberne de bedste i en klasse, der netop har savnet en rigtigt velkørende model og mekanikken med lutter turbomotorer overbeviser.

Trumfkortet er konkurrencedygtige priser: Billigste Arona koster 174.000 kroner, men kan dårligt kaldes skrabet med udstyr som automatisk nødbremse, aircondition, el-spejle, Bluetooth, infotainmentsystem med fem tommers skærm og en kæk tagræling. Basismotoren er en effektiv, trecylindret turbobenzinmotor på 1,0 liter med 95 hk.

Bedste køb ligner dog mellemudgaven Style, der for 17.000 kroner mere føjer behageligheder som alufælge, læderrat, varme i forsæderne og fartpilot til udstyret.

Seks biler deltog i finalen om at blive Årets Bil i Danmark 2018. Stemmerne faldt sådan:

1. Seat Arona: 130 point
2. Ford Fiesta: 99 point
3. VW Polo: 85 point
4. Honda Civic: 73 point
5. Volvo XC60: 59 point
6. Opel Insignia: 54 point

Læs mere om Seat Arona: Arona er Seat Ibiza på stylter

[email protected]

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: +1 (from 1 vote)

Del denne artikel

Related News

Disse fem biler sælger dårligt i Danmark
Verdens kvinder vil helst køre hybrid
Helårsdæk klarer sig godt i test

About Author

Jens

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>