Apple Carplay er farligere end spritkørsel

Betjening af Apple Carplay er farligere end spritkørsel, viser undersøgelse. Reaktionstiden bliver længere end hos bilister påvirket af alkohol og hash.

Har man prøvet det, kommer det næppe som den helt store overraskelse: Det kræver både tid og koncentration at betjene infotainmentsystemer som Apple Carplay og Android Auto. Og det er et problem, når man sidder i en bil, der f.eks. kører 110 km/t på motorvejen.

En ny undersøgelse udført af britiske IAM Roadsmart på vegne af bl.a. det øverste organ for motorsport, FIA, afslører, hvor stor distraktionen er. Og den er markant. Faktisk er der intet, der reducerer reaktionstiden mere end at sidde og finde musiknumre, adresser eller telefonnumre på Apple Carplay. Ifølge undersøgelsen forlænger det chaufførens reaktionstid med 57 procent. Android Auto er næsten lige så distraherende med en øget reaktionstid på 53 procent.

Dermed er de to meget moderne og populære infotainmentsystemer mere distraherende end at tale eller sende sms’er fra en håndholdt mobil under kørslen. Selv bilister, der er påvirket af alkohol eller hash, reagerer hurtigere.

Slingrer og taber fart

Kører du 110 km/t, svarer en øget reaktionstid på mere end 50 procent til en øget standselængde på fem billængder. Hvis du da ikke er kørt galt inden: Undersøgelsen viser nemlig, at betjening af Apple Car Play og Android Auto ikke kun forlænger reaktionstiden. Opmærksomheden på trykskærmen gør det også sværere at holde sin vognbane og en konstant hastighed.

Lidt bedre bliver det, hvis du kan benytte Apple Carplay og Android Auto ved hjælp af stemmestyring. Og her ligger også løsningen: I takt med at bilernes infotainment-systemer bliver stadig mere avancerede, bliver det vigtigere, at de kan betjenes med stemme-kommandoer. På den måde kan chaufføren holde øjnene på vejen, mens han leder efter nærmeste tankstation eller prøver at finde et godt nummer på Spotify.

Herunder kan du se, hvor meget reaktionstiden forlænges ved at bruge Apple Carplay sammenlignet med f.eks. at tale i håndholdt mobil.

Apple Carplay

[email protected]

Skriv en besked

Please enter your comment!
Please enter your name here