Aldrig har diesel været så meget dyrere end benzin. Og måske har vi ikke set toppen endnu, vurderer olieselskab.
15,69 kroner for en liter diesel og 15,09 kr. for en liter benzin. Det var prisen hos lavprisselskabet Ingo tidligere i dag, mandag den 29. august. Andre steder spottede Hvilkenbil endda, at forskellen var endnu større – 15,79 kr. for diesel og 14,89 kr. for benzin, som det også fremgår af hjemmesiden fuelfinder.dk.
Av, tænker man. Og dobbelt av tænker de erhvervsbilister, der om ikke dagligt så flere gange ugentligt fylder diesel i tanken. For normalt er det jo omvendt – normalt er benzin dyrere end diesel.
Fem dage i marts i år, få uger efter at Ruslands præsident, Vladimir Putin, 24. februar indledte sin krig mod Ukraine, var diesel også dyrere end benzin, dog ikke mere end cirka 20 øre pr. liter. Før dét skulle man helt tilbage til maj 2008 for at finde dyrere dieselpriser. Dengang var forklaringen den ulmende finanskrise, der de følgende måneder kulminerede med USA’s fjerdestørste investeringsbank Lehmann Brothers’ krak og herhjemme med Roskilde Banks insolvens.
Faktisk er det kun tredje gang i dette årtusinde, at dieselen er dyrere end benzin, men siden onsdag den 24. august har diesel været dyrest – endda markant dyrere. Og hvornår det vender, synes ingen eksperter at ville give et skråsikkert bud på.
Frygt for gasmangel
En dansk tommelfingerregel har indtil nu været, at selvom produktionsprisen på diesel er cirka 50 øre højere pr. liter i forhold til benzin, har Folketinget ikke villet unødigt belaste erhvervslivet, der er afhængig af diesel. Derfor er afgifterne og momsen på diesel lavere end på benzin. Som et af de få steder i verden har Danmark altså været landet, hvor prisen på diesel har været holdt kunstigt nede og dermed været billigere end benzin.
Men den mekanisme er nu sat ud af kraft. Forklaringen på den omvendte verden skal først og fremmest findes hos førnævnte præsident i Rusland. For da store dele af Europa er meget afhængig af gassen fra Rusland, stiger prisen, og forsyningssikkerheden falder. Det er en medvirkende forklaring på den generelle inflation, men også på den højere dieselpris.
For når der er udsigt til eksploderende gaspriser, muligvis endda mangel på gas, omstiller mange virksomheder til fyringsolie. Nogle steder derude i verden benytter private sig af dieselgeneratorer til opvarmning i stedet for gas. Og øget efterspørgsel er lig med højere priser.
Da Tyskland og andre syd- og østeuropæiske lande er meget afhængige af russisk gas, kan en udbredt omstilling fra gas til fyringsolie betyde, at dieselpriserne stiger endnu mere.
Som Peter Rasmussen, brændstofdirektør hos Circle K, siger til TV 2: “Vi kan komme til at se nogle dieselpriser, der stikker fuldstændig af.”
Forarbejdning koster
Yderligere en faktor, der kan forklare de stigende dieselpriser, er, at råolien skal forarbejdes på et raffinaderi, og her har man set en mulighed for at tjene ekstra penge. Ganske enkelt ved at skrue priserne for tjenesteydelserne i vejret.
Det amerikanske nyhedsbureau Bloomberg har beregnet, at hvor raffinaderiernes andel pr. tønde råolie i årevis har ligget i spændet fra fem til 20 dollar pr. tønde, har den de seneste måneder ligget permanent over 30 dollar, i nogle korte perioder endda helt oppe på 60 dollar pr. tønde.
At det er oplagt at overveje at skifte sin diesel- eller benzindrevne bil ud med en elbil, gælder stadig, men det står også klart, at ikke kun gas- og brændstofpriserne er berørt af Putins overfald på Ukraine. Elektricitet skal også fremstilles, og da det ikke kun foregår ved vind- og vandkraft, er elpriserne også berørt af uroen i verden, stigende priser på gas og frygt for mangel på gas.
