Endnu et par MPV’ere forsvinder i SUV-bølgen

Toyota har pensioneret den engang så populære Verso, mens Opel Zafira formentlig også snart er fortid. Dermed taber de syv-personers MPV-biler yderligere terræn til SUV’erne.

Endnu en syv-personers MPV må lade livet til fordel for en høj SUV i offroaderlook. Denne gang er det Toyota, der stopper produktionen af den mellemstore MPV, Verso. Det skriver det britiske bilmagasin AutoCar, der også kan berette, at produktionen af den tilsvarende Vauxhall Zafira er indstillet. Uden for England hedder Zafira Opel til fornavn, så meget peger på, at Opel også trækker sig ud af markedet for MPV’ere.

Produktionen af Vauxhall Zafira, den engelske udgave af Opel Zafira, er indstillet, skriver det britiske bilmagasin AutoCar.

Opel har ikke bekræftet, at også Opel-udgaven af Zafira stopper, men det giver næppe mening for fabrikken kun at stoppe produktionen af den højrestyrede Vauxhall-udgave. Salget af MPV-modeller styrtdykker i Europa og Opels nye ejere – franske Peugeot-Citroën – har ikke lagt skjul på, at Opel-programmet skal slankes til nogle få, profitable modeller. Forventningen er derfor, at der i 2019 kommer en Opel-udgave af Peugeots store 5008 SUV, der med plads til syv personer vil fungere som afløser for Zafira.

MPV-bilerne med plads til syv personer på tre sæderækker i et van-lignende design, blev opfundet i slutningen af 90erne. De blev hurtigt et hit blandt pladshungrende familier, og både Opel Zafira og Toyota Verso har tidligere solgt pænt i Danmark. De seneste par år har forbrugerne dog vendt MPV-typerne ryggen til fordel for mere moderigtige SUV-biler – også selv om de ofte er dyrere, hvis der skal være plads til syv personer.

Fra MPV til SUV
Tendensen er den samme overalt i Europa, hvor stadig flere bilmærker tager konsekvensen og skifter fra MPV til SUV. Blandt de MPV-modeller, der har måttet lade livet til fordel for en SUV gennem de senere år er Seat Altea, Mazda 5, Honda Stream og den foregående Peugeot 5008. Ifølge flere medier overvejer Ford at lade det samme ske for Ford C-Max og Grand C-Max og måske også S-Max og Galaxy.

Herhjemme har den danske importør ikke flere Toyota Verso på lager, mens det fortsat er muligt at købe Opel Zafira.

Læs også:

Ford taber penge på personbiler

Fem facts om Opels fremtid

[email protected]

Skriv en besked

Please enter your comment!
Please enter your name here