Her er de 50 mest solgte biler i 2019

januar
Bilsalget slog alle rekorder i 2019. Nissan Qashqai blev årets mest solgte bilmodel, mens VW blev det mest populære mærke. Tesla solgte flest elbiler.

Danskerne køber nye biler som aldrig før, og i 2019 slog bilsalget alle rekorder: 225.594 fabriksnye biler fik nummerplader på i det forgangne år. Det er ikke alene 3,3 procent flere end i 2018, men også flere end i det hidtidige rekordår 2016. Dengang blev der solgt 222.818 personbiler, men den rekord er altså faldet nu.

Hos sammenslutningen af Danske Bilimportører kalder man årets bilsalg for ’skelsættende’.

”Tilliden hos forbrugerne og erhvervslivet har efter vores overbevisning været afgørende for den efterspørgsel, som vi har set, og vi tror på en fortsat høj efterspørgsel i det nye år.” lyder forklaringen fra direktør for De Danske Bilimportører, Gunni Mikkelsen.

Rekord for elbiler
bilsalget 2019
Danskerne har i den grad taget Tesla Model 3 til sig. I 2019 blev den suverænt Danmarks mest solgte elbil.

Der kan udledes mange tendenser af bilsalget i 2019. En af de tydeligste er danskernes øgede appetit på mere miljøvenlige biler.

Salget af elbiler slog også alle rekorder med et samlet salg på 5.524 elbiler. Her er det i høj grad amerikanske Tesla, der trækker udviklingen. Særligt det californiske mærkes mindste model, Model 3, er populær blandt danske bilkøbere: Med 587 indregistreringer blev Model 3 den mest solgte bil i december. Samme måned vandt den endda titlen som Årets Bil i Danmark.

I alt stod der Tesla på halvdelen af alle elbiler solgt i 2019. Hyundai er nummer to med knapt en tredjedel af salget, mens Renault er nummer tre.

Faktisk kom elbilerne så meget i stødet i 2019, at salget overgik de såkaldte ladehybrider, der både kan køre på el og brændstof. Ladehybriderne kan tilmed lade batteriet op som en elbil, hvilket giver mulighed for at køre kortere ture på strøm alene. 3.885 ladehybrider fik plader på i 2019. Altså noget færre end antallet af elbiler, men dog en markant fremgang på 24 procent sammenlignet med året før.

”Salget af elbiler tordner afsted. Det er der formentlig flere årsager til. Den primære årsag er, at danskerne har taget den grønne omstilling til sig og ønsker mere miljøvenlige biler. Derudover har der været en vis usikkerhed om hvorvidt afgiften for elbiler ville stige i 2020, og derfor har mange danskerne måske set sig nødsaget til at købe en elbil 2019 før afgiften kunne risikere at stige,” forklarer Gunni Mikkelsen.

For både elbiler og ladehybrider gælder dog, at de fortsat kun udgør en mindre del af det danske bilsalg. Markedsandelen for elbiler er 2,4 procent, mens ladehybrider udgør beskedne 1,7 procent.

Vi elsker SUV-modeller

En anden tydelig tendens er, at danskernes kærlighedsaffære med de høje SUV-modeller fortsætter med uformindsket styrke. 28,2 procent af alle solgte biler i 2019 var SUV-modeller. Dermed er den høje biltype den mest populære i Danmark foran miniklassen (23,6 pct.) og den lille mellemklasse (17,9 pct.).

Ifølge flere undersøgelser er det især SUVernes høje siddeposition, der tiltrækker bilkøberne. Øget højde gør det nemmere at komme ind og ud af bilerne og giver samtidig mange en mere tryg fornemmelse i trafikken. Taberen er miljøet. SUVernes øgede højde og vægt gør nemlig biltypen mere tørstig og øger derfor CO2-udledningen.

I det hele taget køber danskerne større biler end tidligere. Det rammer ikke mindst den helt lille mikroklasse. Her var modeller som VW Up og Toyota Aygo tidligere blandt landets mest solgte. Nu sidder mikroerne kun på godt 10 procent af det samlede bilsalg.

Zoomer vi ind på mærker og modeller finder vi flere gamle kendinge. Den mest solgte bil i 2019 blev den mellemstore SUV Nissan Qashqai (billedet), der er blevet noget af et evergreen-hit blandt danske bilkøbere. Vellykket design og relativt lave priser sørger for et støt salg af Qashqai og i 2019 overgik det alle andre modeller med et samlet salg på 7.325 styk.

bilsalget 2019
Peugeot 208 mistede pladsen som Danmarks mest solgte bil i 2019. En ny model er lige på trapperne.

Minibilen Citroën C3 blev nummer to med 6.914 biler, mens sidste års nummer ét – Peugeot 208 – gled ned på tredjepladsen med et samlet salg på 6.852 biler.

Hos Mercedes har den danske importør formentlig også nydt nytårschampagnen lidt ekstra. Det tyske luksusmærke har hele tre biler på listen over de 50 bedst sælgende biler i 2019; A-, B- og E-klassen med henholdsvis 2.922, 3.458 og 2.068 biler. Det er med til at gøre Mercedes til danskernes foretrukne premium-mærke foran konkurrenter som Audi, BMW og Volvo.

Bilsalget 2019 – top 50:

1.

Nissan Qashqai

7.325

2.

Citroën C3

6.914

3.

Peugeot 208

6.852

4.

VW Polo

6.027

5.

Toyota Yaris

5.194

6.

Renault Clio

4.739

7.

Skoda Octavia

4.640

8.

VW Golf

4.573

9.

Toyota Aygo

4.169

10.

Citroën C1

4.068

11.

Ford Focus

4.053

12.

Skoda Fabia

4.010

13.

VW Up

3.896

14.

VW Passat

3.778

15.

Mercedes-Benz C-klasse

3.458

16.

Ford Fiesta

3.412

17.

BMW 3-serie

3.080

18.

VW Touran

3.054

19.

VW T-Rock

3.047

20.

Mercedes-Benz A-klasse

2.922

21.

Audi A3

2.675

22.

VW Tiguan

2.674

23.

Toyota Corolla

2.610

24.

Opel Astra

2.608

25.

Peugeot 108

2.591

26.

Peugeot 308

2.584

27.

Peugeot 2008

2.504

28.

VW T-Cross

2.444

29.

Tesla Model 3

2.439

30.

Skoda Citigo

2.378

31.

Peugeot 3008

2.349

32.

Opel Corsa

2.348

33.

Renault Captur

2.333

34.

Toyota C-HR

2.260

35.

Hyunda Kona

2.198

36.

Toyota RAV4

2.151

37.

Hyundai i10

2.130

38.

Volvo V60

2.111

39.

Mercedes-Benz E-klasse

2.068

40.

Suzuki Swift

2.019

41.

Hyundai i20

1.887

42.

Audi A6

1.872

43.

Kia Ceed

1.810

44.

Audi A4

1.805

45.

Seat Leon

1.681

46.

Kia Picanto

1.656

47.

Fiat 500

1.564

48.

Kia Niro

1.548

49.

Suzuki Baleno

1.544

50.

Audi Q3

1.494


Kilde: De Danske Bilimportører

[email protected]

Skriv en besked

Please enter your comment!
Please enter your name here