Nu skal tyste elbiler støje

Tyste elbiler
EU-regel: Lyd på tyste elbiler skal hjælpe blinde og svagtseende til at opdage langsomt kørende elbiler.

En af de store fornøjelser ved elbiler er den støjsvage kørsel – en stor glæde for chauffør og passagerer og også omgivelserne. Men fra 1. juli skal alle de nye tyste elbiler udsende en kontinuerlig lyd på mindst 56 dB, når de kører under 20 km/t. Det skriver Politiken.

Målet med det nye initiativ fra EU er at hjælpe blinde og svagtseende med at varsle elbilers komme og dermed undgå ulykker.

Ikke alle er begejstrede 

“Vi hilser i den grad loven velkommen. Vi oplever elkøretøjenes fremkomst som en fare for os i trafikken. Vi er blandt de svageste trafikanter, for vi kan kun bruge ørerne,” siger John Heilbrunn, næstformand i Dansk Blindesamfund til Politiken.

Ikke alle elbilejere er begejstrede for beslutningen om at tilføre motorlyd, skriver avisen.
Den kunstigt frembragte motorlyd kan dog frakobles. Men det skal i så fald gøres hver gang, bilen startes.

Fra juli 2021, altså om to år, skal alle elbiler udsende motorlyd. Det vil sige, at en del elbilejere kan blive tvunget til at eftermontere en lydgenerator.

[email protected]

Skriv en besked

Please enter your comment!
Please enter your name here