Ny ’billig’ Audi SUV elbil på vej

q4 e-tron

Amerikanske priser på Audi Q4 e-tron tyder på attraktiv dansk pris på den mellemstore elektriske SUV. Lancering i løbet af 2021.

Den så første gang dagens lys som konceptbil på biludstillingen i Geneve i marts 2019, og nu er den – om corona-pandemien tillader det – på vej i produktion og ude hos Audi-forhandlerne en gang i 2021.

Den nye Audi e-tron med modelnavnet Q4 bliver mindre – og formentlig betydeligt billigere – end Audi e-tron. Q4 er den første Audi på Volkswagen-koncernens nye MEB-platform designet til at bære hele 27 nye elbiler i løbet de kommende par år.

Den længe ventede VW ID.3 bygger allerede på koncernens nye skalérbare platform til elbiler.

Q4 e-tron får elektriske motorer på begge aksler med et samlet output på 225 kW. Lithium-ion batteriet yder 82 kWh, der giver en rækkevidde på op til 450 kilometer på en fuld opladning ifølge WLTP-normen.

q4 e-tron
Audi har endnu ikke vist den produktionsklare Q4 e-tron, så vi nøjes med conceptbilen her.

Det amerikanske magasin ’Car and Driver’ skriver, at den amerikanske pris for Audis elektriske SUV forventes at starte ved cirka 45.000 dollars.

Ifølge det danske medie Inputmag.dk kunne det indikere en startpris i Danmark på lige omkring 450.000 kroner. Det underbygges af, at eksempelvis Teslas Model 3 Long Range koster lige under 43.000 dollars i USA, og det bliver i danske kroner til 450.000 kr. Men mange faktorer spiller selvfølgelig ind på den endelige prissætning af Audi Q4 e-tron.

Til sammenligning koster Audi e-tron fra 570.000 kr. med 230 kW elmotorer og 71 kWh batteri, der rækker til maksimalt 332 kilometers kørsel på en fuld opladning. ’Storebror’ med 265 kW, 95 kWh batteri og en rækkevidde på op til 429 kilometer koster fra 800.000 kr.

500 kg lettere

Sammenligner man vægt og størrelse på Audi Q4 e-tron og e-tron Sportback, så vejer sidstnævnte over 2,5 ton, mens Q4 skulle blive omkring 500 kilo lettere. Afstanden mellem akslerne er 293 cm i e-tron Sportback, mens lillebror får 277 cm mellem akslerne. Det svarer nogenlunde til en Audi Q5.

Koncept-kabinen viser en førerplads med fuld digital instrumentering og ingen trykknapper, som vi ellers kender fra den nye A3.

Ifølge databasen ev-data.org vil Audi Q4 e-tron kunne hjemmelades med et såkaldt type 2 stik med 11 kW pr. time. Det tager 8 timer og et kvarter at lade batteriet op i en hjemmelader.

På farten vil den elektriske Q4 kunne hurtiglades med op til 125 kW via et CCS-stik. Dermed vil det tage ca. 30 minutter at lade Q4 op fra 40 til 320 kilometers rækkevidde.

Audi Q4 e-tron bliver blandt andet en direkte konkurrent til Teslas Model Y. Den kommer til vores breddegrader i begyndelsen af 2021 til en pris omkring en halv mio. kroner.

FAKTA: Audi Q4 e-tron

0-100 km/t: 6,3 sek.
Topfart: 180 km/t
Rækkevidde (WLTP): 450 km
Effekt: 225 hk (306 hk) / 460 Nm

Kilde: EV-database.org

Læs mere:

Sådan gambler VW på elbiler

Model Y kan blive Teslas bestseller

[email protected]

Skriv en besked

Please enter your comment!
Please enter your name here