Sådan undgår du restgæld i din nye brugtbil

restgæld
Restgæld er en reel risiko, når du køber en ny, brugt bil. Heldigvis er det nemt at sikre sig mod ubehagelige overraskelser. Læs her hvordan.

Følelsen af at sætte sig ind i en nykøbt bil er uforlignelig – men tænk, hvis du satte dig ind i en bil med restgæld. Det er nemlig tit tilfældet når man køber brugt bil. Overraskende mange danskere køber biler uden at undersøge bilens økonomiske fortid, hvor låntageren endnu ikke har betalt hele lånebeløbet tilbage til låneudbyderen. For når det kommer til restgæld, er det vigtigt at vide, at gælden følger selve bilen, ikke bilens ejer. Hos Tjekbil.dk kan du nemt og hurtigt forsikre dig mod at købe en bil med gæld op over alle fire hjul. Det kræver bare et enkelt tryk og en indtastning af bilens nummerplade eller stelnummer. Der er i hvert fald ingen grund til ikke at gøre det.

Lån og pant er de største syndere

Mange biler bliver købt med hjælp fra låneudbydere eller bilhandleren selv, der tilbyder billige billån. Problemet er, at flere bilejere aldrig får tilbagebetalt lånet, før de sælger bilen videre. Det betyder, at du pludselig står med røde ører og en bil, der hurtigt går fra drøm til mareridt. Det kan også ske, at bilen er blevet pantsat som sikkerhed hos låneudbyderen.

Når finansieringsselskabet har taget pant i bilen som sikkerhed, er det de samme vilkår, der er på spil: Hvis ikke beløbet er blevet betalt tilbage, så følger gælden med bilen, og du kan i værste tilfælde opleve, at bilen bliver krævet solgt af låneudbyderen.

Restgæld i hver tiende bil

Det er et stigende fænomen med restgæld i brugte biler, særligt i nyere brugte biler. Dette kan skyldes de mange lånemuligheder, der findes i dag hos både banker og de populære kviklån, der giver mulighed for at låne penge med det samme. Der findes tilfælde, hvor sælger bevidst ikke fortæller om den gæld der er i bilen, men ofte er sælger slet ikke klar over det. I en oversigt over de kommuner med mest og mindst restgæld i biler, kan du danne dig et overblik over, hvor du skal være særligt opmærksom:

Kommuner med flest biler med restgæld i procent:

  • Ishøj (22,65%)
  • Halsnæs (19,65%)
  • Slagelse (19,63%)
  • Holbæk (19,13%)
  • Næstved (19,03%)

Hvis man retter blikket mod de kommuner, hvor der er lavest restgæld, ser resultatet sådan ud:

Kommuner med færrest biler med restgæld i procent:

  • Gentofte (9,69%)
  • Rudersdal (10,94%)
  • Læsø (11,11%)
  • Samsø (11,17%)
  • Tårnby (11,22%)

Sammenlignet med gennemsnittet på 15,65% er der altså stor forskel på, hvor mange biler der har restgæld i de forskellige kommuner.

Ser man på årsagssammenhæng kan man pege på den disponible indkomst for både personer og familier, som er på det højeste niveau i både Rudersdal Kommune og Gentofte Kommune. Ser man på kommunal beskatning, finder man også Rudersdal Kommune og Gentofte Kommune blandt de kommuner med den laveste procent. I modsætning til Rudersdal og Gentofte Kommuners høje disponible indkomst, finder man Ishøj Kommune blandt de kommuner med det laveste niveau. En undtagelse for årsagssammenhængen her er Læsø Kommune og Samsø Kommune, som også er blandt de kommuner med det laveste niveau.

Sådan håndterer du restgæld

Hvis du havner i den ærgerlige situation, at der er restgæld i din nye, brugte bil, skal du ikke gå i panik. Det betyder ikke, at du må opgive drømmebilen, eller at familien bliver nødsaget til at tage bussen. Først skal du hurtigst muligt gøre sælger klar over, at der er gæld eller pant i bilen. Du skal gøre sælger opmærksom på, at vedkommende skal få betalt gælden i bilen. Det kræver nemlig ofte en gældfri bil, hvis du selv står i den situation, at du skal låne penge til bilen. Så pas på når du køber bil, for oplevelsen kan hurtigt gøre ondt på både finanserne og humøret: Sørg for at lave en fornuftig slutseddel, som i begge får underskrevet, tjek bilen for restgæld – så er du køreklar.

Denne artikel er lavet i samarbejde med Tjekbil.dk

Skriv en besked

Please enter your comment!
Please enter your name here