Se listen: Så hurtigt lader elbilerne

4
ladetid

Rækkevidden betyder ikke alt på langturen i elbiler. Ladetid er også vigtig – og der kan være stor forskel på ventetiden, viser norsk test.

Begreber som ladetid og rækkeviddeangst hører uløseligt sammen med elbiler. I hvert fald så længe er teknologien er ny, og vi skal vænne os til en ny og mere tidkrævende måde at ’tanke’ elbiler på.

Den norske bilistorganisation NAF – Norges svar på danske FDM – har undersøgt henholdsvis ladetid og rækkevidde for 20 elbiler. Selvfølgelig, fristes vi til at skrive, for Norge er det land i verden, der har flest elbiler per indbygger.

Testen viser kort fortalt, at der er stor forskel på, hvor hurtigt de enkelte elbiler lader og hvor langt, de kan køre på fuldt opladede batterier. Også i forhold til specifikationer, som bilfabrikkerne lover.

Når det gælder ladetid, opgiver fabrikkerne altid den højest mulige ladeeffekt. Men det sker i et peak. Over længere tid kan de færreste elbiler modtage meget store mængder strøm. Batteriet bliver simpelthen for varmt. De elbiler, der lader hurtigst, er derfor dem med den mest effektive temperaturstyring af batteriet. Moderne 800 volts-teknik som det, der findes i elbiler som Hyundai Ioniq 5 og Audi e-Tron GT hjælper også, som det fremgår af undersøgelsen.

ladetid
Den opgraderede Tesla Model 3 er fortsat ubestridt mester i rækkevidde, viser norsk test.
Batterier kørt flade

NAF har testet ladetiden efter at have kørt elbilerne ned til 10 procent effekt på batteriet. Derefter er bilerne blevet transporteret direkte hen til en lader, der kan give mindst den maksimale effekt, som elbilen er i stand til at lade med. Målet har været at lade fra de anbefalede 10 til 80 procent kapacitet, men som man kan se, har NAF ikke altid kunnet ramme de grænser helt perfekt.

I rækkeviddetesten blev batteriet ladet op til maksimal kapacitet. Herefter blev batterierne kørt ’flade’ – altså helt til bilerne løb tør for strøm og stod stille. Kørslen bestod af blandet by-, landevejs- og motorvejskørsel ved hastigheder mellem 60 og 110 km/t.

Sådan tester NAF både sommer og vinter, og nordmændene konkluderer, at den netop faceliftede Tesla Model 3 fortsat er den ubestridte mester på ren rækkevidde. Men også at forspringet ikke er så suverænt, som det ellers har været i årevis. En nyhed som Mustang Mach-e og den opdaterede Hyundai Kona klarer sig også særdeles godt.

Ladetid
Model Ladeniveau Tid (min)
Hyundai Ioniq 5 6-80 19
Tesla Model 3 SR 3-80 24
Audi e-Tron GT 3-85 26
Citroën ë-C4 8-82 27
Opel Mokka-e 6-80 28
Fiat 500 Icon Cabriolet 10-80 28
Mercedes EQA 7-80 29
Tesla Model 3 LR 2021 9-80 33
Skoda Enyaq 4-80 34
Honda e 10-80 34
BMW iX3 6-85 35
Volkswagen ID.3 9-80 35
Volkswagen ID.4 5-80 37
Volkswagen ID.3 Pro S 2-80 38
Polestar 2 8-80 38
Volvo XC40 Recharge 2-80 38
Ford Mustang Mach-E Long Range RWD 6-80 42
Mazda MX-30 2-80 43
Ford Mustang Mach-e AWD Long Range 2021 7-81 49
Hyundai Kona 2021 9-80 49
     

 

Rækkeviddetest
Model WLTP km Målt rækkevidde km
Tesla Model 3 LR 2021 614 654,9
Ford Mustang Mach-e Long Range RWD 610 617,9
Ford Mustang Mach-e Long Range AWD 540 551,9
Volkswagen ID.3 Pro S 539 564
Skoda Enyaq 520 522
Volkswagen ID.4 1st Max 487 532
Hyundai Kona 2021 484 537
Polestar 2 470 467
Audi e-tron GT 468 528,1
Hyundai Ionic 5 460 502
BMW iX3 450 556,2
Tesla Model 3 SR 448 454,4
Volkswagen ID.3 418 421
Mercedes EQA 417 451
Volvo XC40 Recharge 417 442,9
Citroën ë-C4 350 345
Opel Mokka-e 324 332,4
Fiat 500 Icon 298 307,8
Honda e 210 236,2
Mazda MX-30 200 219,6

jensv@hvilkenbil.dk

4 KOMMENTARER

  1. Jeg kan til dels forstå rækkeviddetesten, men det kunne være godt med en test, der viste effektivitet. Ladetesten kan jeg dog mindre forstå, her kunne det være godt med oplysning om, hvor mange kWt der “tankes” – en bil der lader 50 kW på 10 minutter er ikke hurtigere end en bil, der lader 100 kW på 15 minutter.

  2. Det interessante og relevante for brugeren er, hvor hurtigt kan der lades til at køre den samme strækning igen.
    Ergo rækkevidden i forhold til ladetider for de registrerede % ladning – så ladeeffektivitet i forhold til energieffektivitet giver følgene km/lademinut:

    Model 3: 654/ ( (24/77)*100) = 31 km/min
    Ioniq 5: 502/ ((19/74)*100) = 20 km/min
    ID.3 pro S: 564/((38/78)*100) = 11 km/min
    E-tron GT: 528/ ((26/82)*100) = 17 km/min
    Mach-e LR RWD: 618/ ((42/74*100) = 11 km/min
    EQA: 451/((29/73)*100) = 11 km/min
    C4: 345/ ((27/74)*100) = 23 km/min
    iX3: 556/ ((37/79)*100) = 12 km/min
    Regn selv videre

  3. Giver dig helt ret.
    Tror dog du har blandet model 3 SR og LR data sammen, hvilket giver det høje km/min.

    Et andet aspekt er, hvor hurtigt en bil kan lade 100 km eller 200 km.

Skriv en kommentar

Indtast venligst din kommentar!
Din kommentar afventer moderation