VW dropper hybridbiler

Hybridbiler
Hybridbiler har ingen fremtid hos bilgiganterne VW og GM. I stedet for at indhente Toyota satser de to koncerner på at udvikle flere elbiler.

Løbet er kørt, når det gælder hybridbiler, der kombinerer benzinmotor med et batteri og elmotor. Og vinderen er Toyota, der udviklede teknologien tilbage i midt-halvfemserne.

For to af verdens bilgiganter, den tyske VW-koncern og amerikanske General Motors, betyder det et skift i strategi: I stedet for at forsøge at indhente Toyotas forspring, vil VW og GM groft sagt ‘springe teknologien over’ og gå direkte til næste trin; udvikling af flere elbiler. Det skriver den amerikanske erhvervsavis Wall Street Journal.

”Hvis jeg skulle investere en dollar, ville jeg så gøre det på en hybridbil? Eller skulle jeg investere den dér, hvor vi alle ved, at vi ender – og så komme dertil hurtigere end konkurrenterne?, lyder det retoriske spørgsmål fra GM-chefen Mark Reuss i avisen.

Både VW og GM har ellers tidligere både talt om og fremstillet enkelte hybridmodeller. Det er sket i et forsøg på at overholde kravene om stadig lavere CO2-udslip fra deres samlede program af bilmodeller.

Udfordringen er, at det koster milliarder af kroner at udvikle teknologien, som Toyota har kørt med i snart 25 år. Og det koster endnu flere milliarder at omstille produktionen til elbiler. Derfor vurderer VW og GM altså, at det bedst kan betale sig at springe hybridbilerne over.

Fortsætter med ladehybrider

Både VW og GM vil dog benytte hybridteknik i en overgangsfase. Det vil ske i form af såkaldte ladehybrider. De kører med et større batteri end almindelige hybridbiler. Da det større batteri samtidig kan oplades i et stik, kan ladehybriden køre længere strækninger udelukkende på el. Typisk 40-50 km.

Andre store koncerner som f.eks. koreanske Hyundai-Kia tilbyder flere modeller som både hybrid, ladehybrid og elbil. På det danske bilmarked er ladehybrider sædvanligvis et bedre købe end tilsvarende hybridbiler. Det skyldes, at ladehybridernes længere rækkevidde på el reducerer afgiften. Prisfordelen er dog sjældent mere end nogle få tusinde kroner.

Næste VW Golf får mild hybrid teknik

[email protected]

Skriv en besked

Please enter your comment!
Please enter your name here