Ægea er forløber for ny Fiat Bravo

Sedanen Ægea skal produceres i Tyrkiet til. Først i 2016 får Vesteuropa en hatchback-udgave, der skal afløse den udgåede Fiat Bravo.

Det smager lidt af pasta og vino rosso, men hverken designet eller navnet sidder lige i skabet, hvis man går og sukker efter en ny italiener i Golf-klassen: Fiat Ægea som i disse dage har premiere på den tyrkiske biludstilling i Istanbul, er nemlig en sedan, særligt udviklet til det mellemøstlige og tyrkiske marked, hvor den også skal bygges. Og navnet, der henviser til havet ud for Tyrkiets kyst, er kun midlertidigt.

Fiat lover masser af plads i sedanen Ægea. Om hatchbackudgaven til Vesteuropa får et andet design, afslører Fiat ikke.
Fiat lover masser af plads i sedanen Ægea. Om hatchbackudgaven til Vesteuropa får et andet design, afslører Fiat ikke.

Som vi skrev tidligere på ugen, er Ægea mest interessant, fordi den er forløber for afløseren for Fiat Bravo, der gled ud af det danske marked i 2013. I 2016 er italienerne klar med en hatchback-udgave af Ægea, der måske – måske ikke – fortsætter med at hedde Bravo.

På den måde målretter Fiat deres Golf-spiller til de forskellige markeder: Østeuropa og Mellemøsten får en sedan, Vesteuropa en mere praktisk hatchback, der senere får følgeskab af en endnu mere rummelig stationcar-version.

Meget mere ved vi ikke. Fiat nøjes nemlig med at afsløre, at Ægea er 4,5 meter lang, har 263 cm mellem akslerne og god plads til fem voksne og 510 liter pakkenelliker i bagagerummet. Bag den nydesignede kølergrill vil der være fire forskellige motorer at vælge imellem – to dieseler og to benziner med ydelser mellem 95 og 120 hk.

Det tyder med andre ord på en håndfuld gamle kendinge fra Fiats motorprogram som 1,3 og 1,6 diesel samt 1,6 og 1,4 turbo benzin.

Ægea vil sandsynligvis kun lægge platform til den europæiske udgave – både designet og en del af teknikken vil blive væsentligt anderledes fra den tyrkiske sedan, når den mellemstore Fiat skal tage kampen op med konkurrenter som VW Golf, Skoda Octavia, Ford Focus og nye udgaver af Opel Astra og Renault Megane næste år.

Trykskærmen er moderne, men ellers ligner kabinen i Ægea noget fra 90ernes Fiat-modeller.
Trykskærmen er moderne, men ellers ligner kabinen i Ægea noget fra 90ernes Fiat-modeller.

Læs også: Ny Fiat Bravo på vej

[email protected]

Skriv en besked

Please enter your comment!
Please enter your name here