AutoIndex: BMW har de gladeste kunder

0

Forhandlere og værksteder har generelt forbedret deres kundeservice, viser FDMs årlige tilfredshedsundersøgelse, AutoIndex. Tyske luksusmærker topper, koreanske Chevrolet er i bund.

For tredje år i træk er det tyske BMW, der løber med sejren i FDM’s årlige Autoindex-undersøgelse  af danske bilisters tilfredshed med bilmærkerne.

I øvrigt foran to andre tyske prestigemærker, Audi og Mercedes, der i år har byttet plads i forhold til sidste års undersøgelse, som omfatter 24 bilmærker.(se tabel herunder)

Samtidig viser AutoIndex, at danskerne oplever, at bilerne generelt bliver bedre. Det samme gælder den kundeservice, som forhandlere og værkstedet tilbyder.

“Det er ikke uden grund, at bilejerne nu i tre år har placeret BMW øverst på listen. Der kan ikke sættes fingre på kvaliteten, og samtidig har BMW gennem de senere år arbejde på at give bilisterne en bedre oplevelse på værkstedet og hos forhandleren. Det har været med til at gøre BMW-ejerne til de mest tilfredse,” siger Bo Christian Koch, der er chefredaktør på FDM’s medlemsblad Motor.

Toyota snupper fjerdepladsen
Mærket har gennem de senere år været ramt af mange tilbagekaldelser, der har omfattet millioner af biler. Det har kostet på bedømmelserne af bilerne, men ejerne har stadig en høj grad af tillid og tilfredshed med forhandlere og værksteder.

“Toyota er blevet straffet, når det gælder oplevelsen af bilernes kvalitet, men når det gælder oplevelsen omkring bilerne, er Toyota fortsat suveræn. Bilejerne får simpelthen en god oplevelse hos forhandlere og værksteder,” lyder det fra Søren W. Rasmussen, der er bilteknisk redaktør på Motor.

Han glæder sig over, at bilerne generelt bliver stadig bedre, og at langt de fleste bilmærker også har forbedret sig, når det gælder kundeservice hos forhandlere og værksteder.

“Vi så selvfølgelig helst, at alle mærker lå på samme niveau med 1.000 point. Men tendensen er positiv. Det handler om, at forhandlere og værksteder møder bilisternes forventninger i øjenhøjde,” siger Søren W. Rasmussen.

Nederst på listen er igen Chevrolet, som med udgangen af 2015 har besluttet sig for at trække sig ud af det europæiske mærke. Fiat og Mitsubishi indtager de næste pladser fra bunden.

“Fiat har virkelig noget at arbejde med,” slår Søren W. Rasmussen fast.

FDM har gennemført sin undersøgelse i årets første tre måneder, og 36.000 danske bilister har givet deres bedømmelse af deres bilmærker. Bilisterne har svaret på 120 spørgsmål om deres bil, forhandler, værksted og loyalitet til mærket.

Læs meget mere om AutoIndex-undersøgelsen, der offentliggøres i Motors majudgave.

 AutoIndex 2014

FDM vurderer bilmærkerne efter en skala, der går op til 1.000 indekspoint.

·         BMW: 890

·         Audi: 879

·         Mercedes: 876

·         Toyota: 867

·         Volvo: 864

·         Honda: 845

·         Volkswagen: 844

·         Skoda: 843

·         Saab: 834

·         Mazda: 833

·         Nissan: 833

·         Alfa Romeo: 829

·         Gennemsnit: 828

·         Suzuki: 827

·         Citroën: 820

·         Hyundai: 816

·         Ford: 814

·         Opel: 811

·         Renault: 809

·         Peugeot: 806

·         Kia: 805

·         Seat: 798

·         Mitsubishi: 789

·         Fiat: 781

·         Chevrolet: 771

http://jyllands-posten.dk/img/x.gif

SÅDAN VÆGTER FDM

FDM’s AutoIndex opgøres på fire områder, hvoraf bilens kvalitet og komfort tæller mest:

·         Bilens komfort og kvalitet: 40 pct.

·         Loyalitet over for bilmærket: 20 pct.

·         Værkstedets kompetencer: 20 pct.

·         Forhandlerens kompetencer: 20 pct. 

Placeringer i AutoIndex 2014

(Bilmærke, placering 2014, bevægelse ift. 2013)

Bilmærke Indekspoint Forskel fra 2013 i procent
BMW 890 1,2
Audi 879 1,7
Mercedes-Benz 876 1,3
Toyota 867 0,5
Volvo 864 0,2
Honda 845 1,4
VW 844 0,5
Skoda 843 1,3
Saab 834 1,7
Mazda 833 1,8
Nissan 833 1,2
Alfa Romeo 829 0,5
Gennemsnit 828 1,0
Suzuki 827 2,3
Citroën 820 1,9
Hyundai 816 1,1
Ford 814 1,4
Opel 811 0,6
Renault 809 1,1
Peugeot 806 0,4
Kia 805 0,6
Seat 798 1,0
Mitsubishi 789 -0,6
Fiat 781 -0,2
Chevrolet 771 1,3

 

[email protected]

Skriv en kommentar

Indtast venligst din kommentar!
Din kommentar afventer moderation