BMW har også slappe airbags

0

Skandalen med fejl på japanske airbags breder sig fra bilmærker som Toyota, Honda, Nissan og Mazda til tyske BMW. Nu skal 220.000 BMW 3-serie også på værksted.

Sagen om de slappe airbags i 10-12 gamle japanske biler breder sig som forventet til ikke-japanske bilmærker. For nylig kom det frem, at den japanske underleverandør Takata havde fremstillet en serie af airbags, der muligvis ikke pustes helt op i tilfælde af sammenstød. Fejlen medførte en massiv tilbagekaldelse af 3,4 millioner biler fra Toyota, Honda, Nissan og Mazda.

Men Takata har leveret airbags til mange andre bilmærker, og nu meddeler tyske BMW, at 220.000 biler fra den populære 3-serie produceret fra december 2001 til marts 2003 kan lide af samme fejl.

I Danmarks gælder hjemkaldelsen dog kun relativt beskedne 661 biler. Det oplyser den danske BMW-importørs tekniske chef Søren Jakobsen til epn.dk. Ifølge Søren Jakobsen kan der dog være tale om flere biler, da importøren ikke har overblik over parallel-importerede 3-serie biler fra den ramte periode.

De berørte BMW-ejere vil få direkte besked om de skal en tur på værksted med deres bil. Her tager det cirka en time at skifte airbaggen.

Den omfattende hjemkaldelse understreger, at bilindustrien ikke kun sparer penge på at placere enorme ordrer hos enkelte underleverandører som Takata. Opstår der fejl på en enkelt komponent, øger det samtidig risikoen for massive og kostbare hjemkaldelses-aktioner. Noget, som især Toyota har været ramt af de senere år, men denne gang går andre bilmærker altså ikke ram forbi. Og der kan være flere hjemkaldelser på vej: Takata har indrømmet, at de også har leveret airbags med fejl til andre ikke-japanske mærker end BMW – dog uden at røbe hvilke mærker, der er tale om.

Læs mere: Defekte airbags udløser gigantisk hjemkaldelse

[email protected]

Skriv en kommentar

Indtast venligst din kommentar!
Din kommentar afventer moderation