De billigste biler er lettest at sælge igen

restgæld

Jo billigere bil du køber, desto lettere er det at sælge den igen, viser ny analyse af brugtbilmarkedet. Koster den brugte bil under 25.000 kr., er den typisk solgt på to uger.

Er du bange for at have mange penge bundet i en bil, hvis krisen pludselig rammer i form af en fyreseddel? Så hold dig til de billigste biler. Ikke alene holder de anskaffelses-omkostningerne nede – de er også langt nemmere at sælge igen, viser en analyse foretaget af brugtbiltjenesten Autouncle.dk.

Ifølge analysen, der er foretaget på baggrund af mere end 100.000 brugte biler rangordnet på Autouncle.dk’s søgemaskine, er tendensen tydelig: Jo billigere bil, desto hurtigere salg.

Brugte biler, der sættes til salg til 25.000 kr. eller mindre, er i gennemsnit solgt igen på 14 dage. Koster den brugte bil derimod 100.000 kr. eller mere, tager det typisk mellem 40 dage og tre måneder at finde en ny køber.

”Den oplevede økonomiske risiko er mindre og beslutningen om at købe derfor lettere for en bil med et prisskilt på 25.000 kr. fremfor en bil til 200.000 kr. Værditabet på den billigere bil er også langt mindre og derfor er de billigste biler en meget letomsættelig vare, som vores undersøgelse viser,” forklarer Johan Schjødt, direktør og medstifter af AutoUncle.dk.

Priskrig på mikrobiler presser priserne
Den benhårde priskrig på de mindste og billigste nye biler spiller også en rolle. I dagkan bilkøberne vælge mellem hele seks forskellige biler, der koster under 80.000 kr. fra ny. Det er med til at presse hele markedet for brugte biler.

”Kombinationen af priskrig på nye mikrobiler samt et stort udbud af tidligere leasingbiler gør, at man får mere bil i den helt billige prisklasse netop nu,” siger Johan Schjødt.

Han understreger dog, at man skal se sig godt for, hvis man shopper brugt bil til lavpris.

”Det er aldrig risikofrit. Den helt billige brugtbil-klasse er meget blandet og det betaler sig at shoppe rundt for at finde et godt eksemplar. De billigste brugtbiler er ofte ti år eller ældre og så er det afgørende at få tjekket bilens stand grundigt,” lyder rådet fra Johan Schjødt.

Gennemsnitlig salgstid for brugte biler (Prisklasse – antal dage):
kr. 10-25.000: 14 dage
kr. 25-50.000: 25 dage
kr. 50-75.000: 33 dage
kr. 75-100.000: 37 dage
kr. 100-150.000: 40 dage
kr. 150-200.000: 47 dage
kr. 200-300.000: 58 dage
kr. 300-400.000: 70 dage
kr. over 400.000: 61 dage
(Gennemsnitlig salgstid: 30 dage)

Kilde: www.AutoUncle.dk

[email protected]

Skriv en besked

Please enter your comment!
Please enter your name here