Golf Plus bliver til skarpere Golf Sportsvan

Den praktiske sans er bogstaveligt talt i højsædet i konceptbilen VW Golf Sportsvan. Til sommer afløser den Golf Plus med større bagagerum og længdejusterbart bagsæde.

VW er verdensmestre i at fylde hver eneste lille niche i deres omfattende modelprogram ud. En af de mere oversete varianter er Golf Plus – en højere, mere MPV-agtig og særdeles praktisk udgave af bestselleren Golf. Med tilnavnet Plus har den forhøjede Golf spillet rollen som en kompakt 5-personers MPV, der konkurrerer med biler som Seat Altea, Ford C-Max og den korte udgave af Citroën Picasso uden tilnavnet Grand.

Høj siddeposition giver et godt udsyn fra "kommandobroen" i Golf Sportsvan. Bagsædet kan skubbes 18 cm frem eller tilbage.
Høj siddeposition giver et godt udsyn fra “kommandobroen” i Golf Sportsvan. Bagsædet kan skubbes 18 cm frem eller tilbage.

Det bliver der ikke lavet om på, når vi til sommer ser 2. generation af Golf Plus. Alligevel vil der ske en del, hvilket konceptbilen Golf Sportsvan afslører: Senere i denne uge indtager den nemlig podiet på biludstillingen i Frankfurt, og selv om VW kalder bilen et koncept, er der næppe tvivl om, at vi her får et første kig på den produktionsklare udgave af Golf Plus’ afløser.

Som konceptbilens navn fortæller, skifter den højloftede Golf navn fra Golf Plus til Golf Sportsvan. Dermed er betegnelsen bedre i tråd med stationcar-udgaven af Golf, der skifter navn fra Variant til Sportscombi. Særligt sportsligt kan man dog ikke beskylde Sportsvan-designet for at være. Trods markante pressefolder ligner den tværtimod mere end nogensinde før det, den er: Et kompakt, 5-personers alternativ til den større, 7-personers Touran, der i øvrigt også er på vej i en ny udgave.

Højere og længere end Golf
Men den praktiske sans kan ingen tage fra Golf Sportsvan. Sammenlignet med en almindelig Golf er den 8 cm længere og hele 12,5 cm højere. Sammen med store sideruder og en højere siddeposition skulle det både give mere plads og ikke mindst en langt større rumfornemmelse i den ophøjede Sportsvan-kabine. Ifølge VW vil bagsædet byde på høj komfort til passagerer på op til 190 cm, mens bagagerummet sluger hele 489 liter – det er 74 liter mere end i Golf Plus. Samtidig kan du vælge mellem ben- og bagageplads, da bagsædet kan justeres med op til 18 cm i længderetningen.

Bagfra har Sportsvan-designet svært ved at leve op til sit navn. Til gengæld rummer bagagerummet 74 liter mere end i Golf Plus, som den afløser.
Bagfra har Sportsvan-designet svært ved at leve op til sit navn. Til gengæld rummer bagagerummet 74 liter mere end i Golf Plus, som den afløser.

Teknisk baseres Golf Sportsvan på den nye MQB-platform, der angiveligt letter Golf’en for omkring 100 kg. Samtidig er det blevet lettere – læs: billigere – at ændre på eksempelvis akselstanden, og det benytter VW til at gøre Sportsvan 5 cm længere mellem akslerne sammenlignet med Golf.

Motorerne bliver de velkendte benzinere og dieseler. Alle får turbo og yder mellem henholdsvis 85 og 140 hk og 110 til 150 hk.

[email protected]

Skriv en besked

Please enter your comment!
Please enter your name here