Jaguar vil redefinere begrebet bil

begrebet bil
En af Englands mest ansete ordbøgers definition af begrebet ‘bil’, udelukker at den kan køre på el. Jaguar kalder det gammeldags og vil have det lavet om…

Jaguar og det ansete, britiske ordbogsforlag Oxford Dictionaries, har indledt en strid på ord. Eller ret beset er det nok mest Jaguars markedsføringsafdeling, der på snedig vis har fundet en lidt bedaget formulering i den berømte ordbog…

Sagen er, at Jaguar som bekendt har lavet en fin og meget moderne elbil ved navn i-Pace. Faktisk så fin, at den for ikke så længe siden vandt titlen som ‘Årets Bil i Europa 2019’.

Efterfølgende er det faldet Jaguar for brystet, at ellers dominerende Oxford Dictionaries definerer begrebet bil på følgende måde: “Køretøj, typisk med fire hjul, drevet af en forbrændingsmotor og i stand til at transportere et mindre antal mennesker.”

De gode folk hos Oxford har tydeligvis ikke opdateret definitionen for nylig. Derfor står der hverken noget om elbiler, strøm, batterier eller for den sags skyld hybridbiler, der kører på lidt af det hele.

Kampagne

Men det bør de gøre i en fart, mener de hos Jaguar. Bilfabrikken i Coventry har officielt bedt Oxford English Dictionaries om at redefinere begrebet bil, så det indeholder elbiler som f.eks. Jaguar i-Pace. Og for lige at høste lidt publicity på sagen, har Jaguar også lanceret en hel kampagne på bl.a. Twitter under hashtagget #RedefineTheCar. Very clever, som briterne siger…

”Der er lagt masser af tid og overvejelser ind i navnet på en ny bil eller teknologi, der skal sikre, at den er forbruger-venlig. Derfor er det overraskende at se, at definitionen er noget gammeldags,” lyder stikpillen til Oxford fra David Browne, formand for Jaguar Land Rovers navngivningskommité. Og dermed fik vi lidt spændende bonusinfo ud af historien: Jaguar Land Rover har en hel kommité, der arbejder med at finde de rigtige navne til koncernens biler.

Så vidt hvilkenbil.dk erfarer, har Oxford English Dictionaries endnu ikke efterkommet Jaguars ønske. Slet ikke i den trykte udgave af den berømte ordbog.

Elektrisk Jaguar er Årets Bil i Europa

jensv@hvilkenbil.dk

Skriv en besked

Please enter your comment!
Please enter your name here