Japan satser på ny batteriteknik til elbiler

elbilers batterier
Nissan Leaf er en af verdens mest solgte elbiler - og ifølge fabrikken er der stort set ikke skiftet batterier i nogle af dem.

Japans regering iværksætter udviklingsprogram for ny batteri-teknologi til elbiler, der skal sikre japansk bilindustri et forspring. Toyota, Nissan og Honda er med i satsningen.

I Japan skæver man nervøst til den store nabo i vest. Her buldrer Kina frem på mange områder – også inden for high-tech virksomheder, hvor japanerne ellers er vant til at være i front.

Det gælder også inden for batterier, der bliver stadig vigtigere, hvad enten de ligger i vores smartphones eller fremtidens elbiler: For blot fem år siden sad japanske batteriproducenter som giganten Panasonic på mere end 70 procent af markedet for nutidens lithium-ion batterier. I 2016 var markedsandelen skrumpet til 41 procent, mens kinesiske firmaer i samme kortvarige periode havde øget deres markedsandel fra blot tre til 26 procent.

Japanerne har med andre ord set skriften på væggen – og bryder sig ikke om, hvad de ser. Slet ikke med tanke på det kommende skifte fra traditionelle biler til elbiler, der kommer til at skabe hidtil uhørt efterspørgsel på batteri-teknologi.

800 kilometer på en opladning
For at bevare Japans traditionelt stærke position inden for området, søsætter den japanske regering nu et ambitiøst udviklingsprojekt. Sammen med batteriproducenten Panasonic og japanske bilproducenter som Nissan, Honda og Toyota, skal projektet bringe Japan i front inden for såkaldte solid state batteri-teknologi. Mens lithium-ion batterier benytter en flydende elektrolyt er den fast i et solid state batteri – deraf navnet. Fordelene er højere energitæthed og mindre risiko for brand – fine egenskaber i et batteri, der skal benyttes i biler. En anden fordel ved solid state batterier er, at de påvirkes mindre af høje og lave temperaturer.

Projektets målsætning er ambitiøst – og det skal den være, for det meste af verdens batteri- og elbilproducenter forventes at satse på den nye batteriteknologi. I Japan er forventningen, at udviklingsprojektet kan øge et typisk bilbatteris rækkevidde på en fuld opladning fra 400 km i dag til 550 kilometer i 2025 – og hele 800 kilometer i 2030.

Læs også: Elbiler billigere end benzinbiler fra 2025

[email protected]

Skriv en besked

Please enter your comment!
Please enter your name here