Kolossen Koleos genopstår

Renault går en halv klasse op med 2. generation af SUV’en Koleos, der er baseret på teknikken fra Nissan X-Trail. Importøren overvejer, om Koleos skal til Danmark.

Skal, skal ikke?

Sådan tænker de hos den danske Renault-importør om SUV’en Koleos, der netop er blevet præsenteret på den kinesiske biludstilling i Beijing.

Kineserne kan helt sikkert se frem til den hidtil største SUV fra Renault. Bilen skal nemlig produceres i Kina, mens 80 andre lande får deres Koleos fra Sydkorea.

Den franske fabrik er kommet let til nyheden, for bag det markante Renault-design gemmer sig teknikken fra søsterbilen Nissan Xtrail, der er en let forlænget udgave af bestselleren Nissan Qashqai og den franske fortolkning, Renault Kadjar.

Baglygterne på Koleos har samme brede format som på Renault Megane.
Baglygterne på Koleos har samme brede format som på Renault Megane.

Med en længde på 467 cm er Koleos tre cm længere end X-trail og skal dermed konkurrere med de mellemstore crossovers og SUV’ere som Honda CR-V, Toyota RAV4 og VW Tiguan.

Med hestesko-formet LED-kørelys og en markant kølergrill lægger designet af Koleos sig tæt op ad de to nyeste Renault-modeller, Megane og Talisman. Derimod er det sværere at få øje på slægtskabet med Kadjar, selv om Koleos benytter samme platform.

Firehjulstræk er standard
Som X-trail skal Koleos udfylde rollen som ‘arbejdshesten’ i Renault-Nissan alliancens efterhånden imponerende udbud af højbenede offroader-typer. Det betyder, at firehjulstræk bliver standard, og at der kan vælges mellem to benzin- og to dieselmotorer, der yder mellem 130 og 175 hk. Trods længden forventes Koleos udelukkende at fås med fem siddepladser – er behovet syv stole, står Renault klar med MPVerne Grand Scenic og Espace. Renaults R-Link 2 infotainment system med bl.a. navigation og telefonopkobling bliver til gengæld standard i Koleos.

I betragtning af SUVernes voksende popularitet skulle man tro, at Koleos ville køre direkte ind i Renaults danske modelprogram. Men helt så enkelt ser den danske importør ikke på sagen. Ifølge en pressemeddelelse er Koleos nemlig ‘ikke en bil vi giver os i kast med herhjemme lige med det første’, som det udtrykkes.

Når den danske Renault-importør er i tænkeboks omkring import af Koleos, skyldes det formentlig erfaringen med forgængeren fra 2008, der aldrig rigtigt slog an i Danmark.

Som i søsterbilen Renault Kadjar blandes analog og digital instrumentering i Koleos.
Som i søsterbilen Renault Kadjar blandes analog og digital instrumentering i Koleos.

Læs også: Renault Kadjar er den franske Qashqai

[email protected]

Skriv en besked

Please enter your comment!
Please enter your name here