Lavere bilafgifter har ingen effekt

mest solgte bil

Bilafgifter: Danskerne køber stadig små biler, selv om de større er blevet billigere, viser de nyeste tal for det danske bilsalg.

Bilsalget satte sin seneste rekord i februar. I alt blev der indregistreret 16.621 nye personbiler i februar. Det var 22,2 pct. flere end i februar sidste år og efter en beregning fra Danske Bank det højeste tal i en enkelt måned siden 1997, når man korrigerer for sædvanlige sæsonudsving og længden af månederne.

Men foreløbig udebliver den ønskede effekt af afgiftsnedsættelsen fra november sidste år, der sænkede afgiften på biler fra cirka 165.000 kr. og opefter fra 180 pct. til 150 pct.

Der er intet, der tyder på, at afgiftsnedsættelsen har fået den ønskede effekt. Danskerne køber ikke større og mere sikre biler, som ellers var intentionen bag lovændringen,” siger redaktør på Hvilkenbil.dk, Jens Velling.

Danske Banks cheføkonom er enig.

“Bilsalget sætter nok rekord i styk, men langt fra i kroner. Så nok køber vi mange biler, men de er små,” siger cheføkonom i Danske Bank Las Olsen i en kommentar.

De nyeste tal fra de Danske Bilimportører dokumenterer, at det fortsat er mikro og minibiler, der bliver ‘lagt i kurven’ hos bilforhandlerne.

Fem af bilerne på salgs top 10 i februar er mikrobiler, tre er minibiler, mens kun én bil fra den lille mellemklasse og én fra SUV/crossover segmentet er med i det bedst sælgende selskab.

Så altså ingen effekt af afgiftsændringen at spore her.

Kigger vi nærmere på de enkelte segmenter, ser regeringens strategi også ud til at være slået fejl; i hvert fald i første omgang.

“Februar bød på få ændringer mellem segmenterne i forhold til samme måned sidste år. SUV’erne i J-segmentet er steget ca. 4,5 pct. point, hvilket ses samtidig med et mindre fald i henholdsvis B- og C-segmentet,” siger adm. direktør i De Danske Bilimportører Gunni Mikkelsen i en pressemeddelelse.

Altså ligger andelen af nye mikrobiler stort set uændret på ca. 23 pct., salget af minibiler er faldet lidt men udgør stadig næsten 30 pct. og især de små men også de store mellemklassebiler har mistet terræn, som livsstilsklassen SUV’ere og crossovers ser ud til at have snuppet.

Men heller her finder vi en tendens til at danskerne køber større biler, for det såkaldte J-segment, der er gået frem, er en sammensat størrelse, forklarer Jens Velling, der har beskæftiget sig med bilmarkedet i snart 25 år.

“Det er de mindre crossovers som for eksempel Suzuki Vitara, Mazda CX-3 og Dacia Duster, der dominerer top 10 listen,” siger Jens Velling.

Målet er ikke nået
Han mener det foreløbig tyder på, at afgiftslettelsen har forfejlet det mål, som partiet bag – Liberal Alliance – oprindeligt havde: At danskerne skulle købe flere nye biler, der både var mere sikre og miljøvenlige.

”Når vi fortsat køber de helt små biler, er det selvfølgelig godt for miljøet, fordi det holder CO2-udslippet nede. Men hvad angår Liberal Alliances ønske om at få flere sikre biler på de danske veje, er afgiftsnedsættelsen slået fejl. Her kunne man i stedet have fritaget avanceret, aktivt sikkerhedsudstyr for afgift – det ville redde liv i trafikken og spare samfundet for milliardbeløb i følgeomkostninger,” siger Jens Velling.

Ifølge den danske bilbranche er det meget få købere, der tilvælger avanceret sikkerhedsudstyr, når de køber ny bil, og dermed går staten ifølge Børsen stort set ikke glip af provenu ved at fritage udstyret for afgift.

En omfattende sikkerhedspakke til en Mercedes C-klasse koster eksempelvis 43.500 kr. uden afgift, men en dansk bilkøber skal  betale 109.000 kr. for pakken på grund af afgifter. Ifølge Mercedes-Benz Danmark sælges denne type udstyr derfor stort set ikke.

Se Liberal Alliances formand, Anders Samuelsen, begrunde ønsket om lavere bilafgifter.

Læs også: Sikkerhedsudstyr kan halvere dødsulykker

[email protected]

Skriv en besked

Please enter your comment!
Please enter your name here