Lille Ford-motor er (igen) verdens bedste

Fords 1,0-liters EcoBoost-benzinmotor er blevet udråbt som International Engine and Powertrain of the Year 2019 (IEPOTY) i motorkategorien under 140 hk.

Fords 1,0-liters lavfriktionsmotor yder op til 140 hk og sad under kølerhjelmen på hver fjerde solgte Ford i 2018 – mere end 410.000 af slagsen – i alt fra Fiesta til Transit Connect.

For nylig er den 1,0-liters EcoBoost-motor blevet optimeret i blandt andet Ford Focus, som vi har testet, med endnu højere brændstofeffektivitet ved hjælp af ny teknologi, herunder branchens første cylinderdeaktiveringssystem til trecylindrede motorer. VW var først med systemet men på en fire-cylindret motor, hvor de to cylindre kobles fra, når belastningen er lav.

Den nye og optimerede version af EcoBoost-motoren vil blive introduceret i flere Ford-biler i år.

“Vores 1,0-liters EcoBoost-motor fortsætter med at sætte nye standarder for kompakte benzinmotorer – selv 7 år og 11 priser efter dens første titel som International Engine and Powertrain of the Year,” udtaler Carsten Weber, chef for Research & Advanced Powertrain Engineering hos Ford Europa.

En IEPOTY-jury på 70 dommere fra 31 lande har tildelt Fords 1,0-liters EcoBoost-motor en sejr på i alt 145 point i motorkategorien under 140 hk med 26 point ned til nummer to – BMWs 1,5 liters tre-cylindrede benzinmotor.

Med sin introduktion i 2012 kickstartede den lille EcoBoost-motor en downsizing-trend for trecylindrede og turboladede benzinmotorer.

“Siden dens første sejr i 2012 har den lille juvel stået tidens prøve, mens konkurrenterne har forsøgt at indhente den,” forklarer Nicol Louw, jurymedlem i IEPOTY.

Ford meddelte tidligere i år, at den prisvindende motor vil danne basis for drivlinjerne i de kommende mildhybridversioner af både Fiesta og Focus.

FAKTA: IEPOTY-priser til Ford EcoBoost 1,0

Samlet vinder: 2012, 2013 og 2014.
Bedste nye motor: 2012.
Bedste motor under 1,0 liter: 2012, 2013, 2014, 2015, 2016 og 2017.
Bedste motor under 140 hk: 2019.

[email protected]

Focus sigter mod toppen i Golfklassen

4 Kommentarer

    • Hej Tim. Ford kan virkelig noget med den 1-liters Ecoboost-motor, og ingen konkurrenter kan matche den på effekt per liter. De konkurrenter, der kommer tættest på, er Hondas tilsvarende trecylindrede 1,0 liters motor, der yder 126 hk i Civic, Fiats tilsvarende og nye Firefly-motor med 120 hk og Hyundai-Kia, der også får 120 hk ud af en motor på samme størrelse. VW-koncernen får 115 hk ud af samme motorstørrelse, og selv om det lyder af væsentligt mindre end Fords 140 hk arbejder de til gengæld særdeles hårdt for sagen. Endelig kan vi ikke lade være med at nævne Citroën-Peugeots meget vellykkede 1,2 liters motor, også med tre cylindre. Med større slagvolume kan den ikke helt sammenlignes med Fords Ecoboost-motor, men det er en uhyre vellykket maskine, der findes i et væld af Citroën og Peugeot-modeller, hvor den gør det fantastisk godt. Med venlig hilsen, Jens, hvilkenbil.dk.

  1. Det ville så bare være rart, hvis de kunne lave en gearkasse, der kan holde til den….
    Vores automatik skulle skiftes tre gange.

  2. Har selv ejet to biler med denne motor, den kører bare! Uden at sige for meget kan man opgradere motoren og få den chippet, så har man lige pludselig en bil med seriøs power, der kan følge med mange biler i større klasser.

Skriv en besked

Please enter your comment!
Please enter your name here