Nyt leasingtilbud med fri kilometer

0
fri kilometer

Stellantis-koncernen tilbyder nu privatleasing af udvalgte Jeep og Fiat-modeller med fri kilometer til rådighed – det er ikke set før.

Nu kan du privatlease en bil helt uden at bekymre dig om antallet af kørte kilometer i leasingperioden.

Dermed behøver du ikke forsøge at forudsige, hvor mange kilometer, du kører på et år, eller om dit kørselsbehov vil vokse i løbet af leasingperioden. Og endelig slipper du for at bekymre dig om overkørte kilometer og en eventuel ekstraregning, når perioden udløber, og bilen skal afleveres. Du kan kort sagt bare køre løs.

Det er gigant-koncernen Stellantis med hele 14 bilmærker under sin paraply, som tilbyder den nye privatleasingform Unlimited via sit eget leasingselskab Leasys.

De fri kilometer betyder ifølge Stellantis, at den store fordel ved privatleasing – budgetsikkerhed – er endnu større, når du ikke skal bekymre sig om antallet af kørte kilometer.

Første gang nogensinde

Ifølge Stellantis selv er det første gang nogensinde, at der tilbydes privatleasing herhjemme med fri kilometer, og selskabet forventer efter eget udsagn ’at revolutionere privatleasing’.

Blandt de biler, der kan privatleases med ubegrænsede kilometer til rådighed, er Jeep Renegade, Compass og Wrangler opladningshybrider samt Fiat 500 og 500C elbiler.

Alle biler tilbydes med en 36 måneders leasingperiode samt den vanlige fri service og vejhjælp i perioden.

Stellantis’ bilmærker omfatter Abarth, Alfa Romeo, Chrysler, Citroën, Dodge, DS Automobiles, Fiat, Fiat Professional, Jeep, Lancia, Maserati, Opel, Peugeot, Ram og Vauxhall.

FAKTA: Priseksempler med Leasys Unlimited

Jeep Compass 4xe Limited har bl.a. 190 hk, 4-hjulstræk og automatgear foruden en helt nydesignet kabine med bl.a. Uconnect 10,1’’-radio med Apple Carplay og Android Auto samt digital instrumentering på 10,25’’ i Full HD. Med Leasys Unlimited er den månedlige ydelse 4.795 kr. i 36 måneder., og 1.gangsydelsen er 19.995 kr.

Jeep Renegade 4xe 80th med 190 hk, automatgear, 4-hjulstræk og en række avancerede teknologiske løsninger som automatisk nødbremse, adaptiv fartpilot, vognbaneassistent samt Apple Carplay/Android Auto og meget andet. Med Leasys Unlimited er den månedlige ydelse 4.595 kr. i 36 måneder, mens 1.gangsydelsen er 19.995 kr.

Hos Jeep kan alle modeller fås med Leasys Unlimited inklusive den store, terrænglade flagskibsmodel Jeep Wrangler 4xe opladningshybrid med 380 hk. Her skal der lægges en førstegangydelse på knap 100.000 kr., mens den månedlige ydelse er ca. 18.000 kr. Læs mere om det her.

Man kan også privatlease den nye, elektriske Fiat 500 Icon og 500C Icon med 87 kW med Leasys Unlimited – endda med 0 kr. i 1. gangsydelse – til henholdsvis 3.795 og 3.995 kr. pr. måned i 36 måneder.

Se tilbuddene her.

henrik@hvilkenbil.dk

Skriv en kommentar

Indtast venligst din kommentar!
Din kommentar afventer moderation