Private holder fart i bilsalget

Ikke mindst Peugeot 208 var med til at gøre det franske bilmærke til Danmarks næststørste i 2014.

Bilsalget bliver ved med at stige. I september rullede 14.585 ny personbiler ud på de danske veje – en stigning på 4,8 pct. i forhold til samme måned sidste år.

Salget af nye biler holdt gaspedalen i bund i årets første efterårsmåned.

”Personbilsmarkedet fastholdt i september den fremgang, der har præget de første måneder af 2013. Det er en positiv udvikling i lyset af, at sammenligningsgrundlaget er ganske højt. Dermed oplever vi i øjeblikket, at vi får flere nye biler ind i bilparken, og det er til gavn for både miljø, klima og sikkerhed”, siger chefkonsulent hos De Danske Bilimportører Tejs Laustsen Jensen.

Han fremhæver, at det særligt er de private forbrugere, der er med til at trække salget af nye biler op.

“Vi har generelt set, at bilmarkedet igennem de sidste par år har klaret sig fornuftigt. Det har skabt forudsigelser om, at en forbedret samfundsøkonomi ikke ville smitte af på bilsalget. Septembers tal understreger, at det fortsat er en pæn efterspørgsel fra privatforbrugene, der driver markedet frem. Sammenholdt med de øvrige økonomiske indikatorer, gør det, at vi ser optimistisk på udviklingen i resten af 2013”, siger Tejs Laustsen Jensen.

Salget af mini- og mikrobilerne er stadig markant størst, men salget i mellemklassebiler som Golf og Skoda Octavia rører på sig. Begge er i september kravlet op i top 10. Også nye modeller i miniklassen som Renault Clio, Peugeot 208 (billedet) og den faceliftede Ford Fiesta rykker op af hitlisten.

Set over hele året er der fra januar til september solgt godt 135.000 biler. Dermed er bilsalget cirka 5 pct. højere end i samme periode sidste år.

Fakta om bilsalget i september 2013

Plac. Mærke/model Antal Andel
1 VOLKSWAGEN UP! 798 5,5%
2 TOYOTA AYGO 660 4,5%
3 RENAULT Ny Clio 491 3,4%
4 FORD KA 461 3,2%
5 PEUGEOT 208 450 3,1%
6 VOLKSWAGEN GOLF 446 3,1%
7 CITROEN C1 440 3,0%
8 PEUGEOT 107 407 2,8%
9 SKODA OCTAVIA 376 2,6%
10 SKODA CITIGO 368 2,5%
11 KIA PICANTO 366 2,5%
12 HYUNDAI I20 341 2,3%
13 FORD FIESTA 303 2,1%
14 TOYOTA AURIS 292 2,0%
15 KIA RIO 277 1,9%
16 SEAT MII 260 1,8%
17 VOLKSWAGEN POLO 258 1,8%
18 TOYOTA YARIS 250 1,7%
19 SKODA FABIA 246 1,7%
20 CITROEN C3 242 1,7%

 

[email protected]

Skriv en besked

Please enter your comment!
Please enter your name here