Sådan kan elbiler komme til at lyde

elbiler lyde
Nye elbiler skal udsende en advarselslyd ved kørsel med lav fart. Hør her, hvordan de tyste elbiler kan komme til at lyde for at advare omgivelserne.

1. juli trådte en ny EU-regel i kraft, der skal gøre det lettere at høre de ellers meget støjsvage elbiler. Ved hastigheder mellem 0 og 20 km/t skal alle nyindregistrerede elbiler udsende en form for lyd, så eksempelvis hørehæmmede ikke risikerer at træde ud foran elbiler i bevægelse. Om to år – i 2021 – kommer loven til at gælde samtlige elbiler. I praksis betyder det, at ældre elbiler skal have eftermonteret en advarselslyd.

Baggrunden er alvorlig nok. Undersøgelser viser, at fodgængere har 40 procent højere risiko for at blive kørt ned af en elbil end en bil med almindelig forbrændingsmotor. Elbilerne er simpelthen så svære at høre, at det udgør en risiko.

Mindst 56 dB

EU har også defineret advarselslyden: Lydniveauet skal være mindst 56 dB – eller hvad der svarer til lyden af en elektrisk tandbørste. Som udgangspunkt skal lyden altid være aktiveret, også når elbilerne bakker. Dog vil det være tilladt at koble lyden fra manuelt, hvis man ønsker det. Lyden skal også passe til en bilens størrelse – her sammenlignes med helt almindelige biler med forbrændingsmotor.

Omvendt må lyden ikke være højere end lyden fra en bil med benzin- eller dieselmotor. Om elbilen skal lyde som en bil med motor eller i stedet udsende advarende ringe- eller biplyde må bilproducenterne dog selv om.

Flere bilmærker har allerede komponeret passende lyde til deres elbiler. Det gælder eksempelvis Nissan, der fremstiller verdens mest solgte elbil, Leaf.

Hør herunder, hvilke lyde Nissans kommende elbiler udsender, når de kører mellem 0 og 20 km/t.

Nu skal tyste elbiler støje

[email protected]

Skriv en besked

Please enter your comment!
Please enter your name here