TÜV rapport 2013: VW Polo har færrest fejl

Tyske og japanske biler klarer sig bedst i den tyske TÜV-rapport, der afslører fejl i brugte biler. Traditionen tro ligger de franske og italienske mærker helt i bund.

Det blev ikke en Toyota – men ellers er alt ved det gamle, når AutoBild og den tyske bilinspektion TÜV afslører, hvilke brugte biler, der har færrest og flest fejl. Det kan man læse i den såkaldte TÜV-rapport 2013. Rapporten nyder høj status blandt bilkendere, fordi den er baseret på bilinspektioner af intet mindre end 8 millioner biler i Tyskland.

Årets største overraskelse er, at VW Polo skubber Toyota af tronen som bilmodellen med færrest fejl. Det gør den i gruppen af 2 til 3 år gamle biler, hvor Toyota-modeller som Prius, Avensis og Corolla ofte har været bedst. Blot 2,2 pct. af de 2 til 3 år gamle Polo’er havde såkaldt ”væsentlige fejl”. Mazda 3 havde næst færrest fejl, mens den relativt komplicerede SUV Audi Q5 overbeviser på 3. pladsen. Først herefter, på 4. pladsen, møder vi en Toyota i form af Avensis. Japanerne har dog ikke noget at skamme sig over, for også Prius, Yaris og den lille IQ er blandt de 10 mindst fejl-behæftede biler på en delt 7. plads. Faktisk står der Toyota på 29 af de 50 bedste biler i de aldersklasser, som TÜV fordeler bilerne i.

Tyskerne jubler ikke desto mindre over VW’s topplacering:

VW Polo beviser, at pålidelig teknik ikke er et spørgsmål om pris. Efter mange års japansk dominans viser Volkswagen, at også økonomisk overkommelige minibiler kan tilbyde høj kvalitet,” siger Hartmut Müller-Gerbes, Chefredaktør for AutoBilds TÜV rapport 2013.

VW kan endda glæde sig over, at Golf Plus deler femtepladsen med Mazda 2 blandt de 2 til 3-årige biler med 3,1 fejl i gennemsnit.

Mange fejl på franske og italienske biler
I den anden ende af statistikken er alt dog ved det gamle. Sydeuropæiske bilmærker som Fiat, Citroën, Alfa, Peugeot og Renault klarer sig dårligst. Blandt de 2-3 år gamle biler bunder Fiat Panda med 11,7 væsentlige fejl i gennemsnit, mens Renault Laguna og Renault Kangoo er dårligst blandt de 4-5 år gamle biler med 23 fejl. Kun Dacia Logan fra Renaults rumænske billigmærke, der ikke sælges herhjemme, er endnu ringere med 25,8 fejl.

De mest udbredte fejl findes på bilernes lygter, bremser og udstødninger. Det er også en typisk konklusion i den tyske TÜV rapport, der efterhånden er udkommet i mere end 40 år. Den gode nyhed er, at bilerne faktisk er blevet bedre. I 2007 var 48,3 pct. af bilerne uden fejl, når de blev undersøgt af TÜV, i dag forlader 55,1 pct. af alle de tyske biler inspektionshallen uden anmærkninger.

Læs mere på bild.de om resultaterne i TÜV rapporten 2013.

Fejlprocent for 2-3 år gamle biler 

1 VW Polo 2,2
2 Mazda 3 2,7
3 Audi Q5 2,8
4 Toyota Avensis 2,9
5
5
VW Golf Plus
Mazda 2
3,1
7
7
7
Toyota Prius
Toyota Yaris
Toyota IQ
3,5
10 Opel Agila 3,7
122
122
Citroën C2
Dacia Sandero
9,1
124 Renault Kangoo 9,4
125 Chevrolet Aveo 9,7
126
126
Chevrolet Matiz
Kia Sorento
9,9
128 Citroën C4 10,6
129 Fiat Panda 11,7


[email protected]

Skriv en besked

Please enter your comment!
Please enter your name here