Ny Fiat skal ‘være som IKEA’

Snusfornuft bliver temaet for Fiats kommende model i Golf-klassen. Funktionalitet er vigtigere end detaljer, som kunderne ikke vil betale for, forklarer Fiat.

”Den vil være funktionel og uden de features, som kunderne alligevel ikke vil betale for. Vi vil nøje sørge for at give jer, hvad I forventer. Modellen vil være som IKEA – smart, men til at betale.”

Sådan beskriver Olivier Francois, marketingchef for Fiat, i et interview med branchebladet Automotive News Europe den bilnyhed som italienerne lancerer i Golf-klassen i 2016.

Samtidig bekræfter han forlydender om, at Fiat ikke vil lancere den sedan-udgave, som fabrikken allerede har vist under det foreløbige navn Ægea. Den er forbeholdt Tyrkiet – i Vesteuropa får vi i stedet en hatchback og en stationcar i et lidt andet design.

”Vi vil ikke tvinge en sedan ind i Vesteuropa, når vi ved, der ikke er et marked for den,” siger Olivier Francois til Automotive News.

Følelser eller fornuft
Ægea, der får et andet navn i 2016, er afløseren for Fiat Bravo, der gled ud af markedet i 2013.

Siden har Fiat ved flere lejligheder forklaret, at man fremover vil koncentrere sig om at fremstille biler i de tre mindste segmenter, A, B og C. I de tre klasser skal der være to slags biler: Modeller som Fiat 500 og 500X, der handler om livsstil og følelser og modeller som Panda og Punto, der mere taler til fornuften og pengepungen end hjertet.

Den kommende Golfklasse Fiat hører til i C-klassen og Fiats kategori for funktionalitet og fornuft. Dermed skal den især konkurrere med prisbillige biler som Hyundai i30, Kia Ceed og Skoda Octavia. Kampen mod dyrere modeller som VW Golf, Audi A3 BMW 1-serie tager Fiat-koncernens finere Alfa-mærke sig alligevel af.

Læs også:

Ægea er forløber for ny Fiat Bravo

Farvel til Fiat Bravo

jensv@hvilkenbil.dk

Skriv en besked

Please enter your comment!
Please enter your name here