Privatleasing: Guide til de populære SUV’er

privatleasing suv
Privatleasing: SUV Høje biler hitter. Det afspejler sig også blandt privatleasing-tilbuddene på både små og store SUV-modeller.

For i omegnen af 3.000 kr. om måneden er der stort set frit slag for privatleasing en af de højbenede mini-SUV’er. Den månedlige leasingydelse fra Seat Arona til VW T-Cross spænder over tre år inklusive førstegangsydelsen fra 2.734 til 3.273 kr.

Uden for det spænd på godt 500 kr. er Opel Crossland X med en konventionel turboløs 1,2 liters motor til godt 2.500 kr. om måneden, og listen toppes af Audi Q2, Kia XCeed og Toyota C-HR.

SUV’ernes popularitet kan aflæses på listen over de mest solgte biler i 2019 – i top 50 var ikke færre end 13 små og store SUV’er. Den, der blev indregistreret flest af i 2019, er den mellemstore crossover Nissan Qashqai (billedet), der er et kanontilbud til under 3.000 kr. om måneden plus førstegangsydelsen. Den var den tredjemest solgte i 2019, en position den holder i de første tre måneder af 2020. Nummer ni og 11 på 2019-listen var VW T-Roc og VW T-Cross.

På listen over de større crossovere – dem, der mere ligner og er SUV’er i traditionel forstand – har Hvilkenbil medtaget de helt dyre: Audi Q5, BMW X3, Mercedes GLC og Volvo XC60, hvor man skal op på 7.000 kr. eller mere om måneden for at privatlease.

Lidt uden for nummer, i hvert fald uden for pris, også Jaguar F-Pace, som importøren ikke synes at satse på til privatleasing.

På listen er også medtaget de mere traditionelle MPV’er som Peugeot 5008 og VW Touran.

privatleasing suv
Opel Crossland X er den billigste SUV/crossover på privatleasing. Priserne begynder ved 2.500 kr.
Oversigt over SUV’erne her

Hvilkenbil har udelukkende fundet priser for privatleasing af nye SUV-biler. Erhvervsleasing, flexleasing, splitleasing, korttidsleasing, brugtleasing, og hvad der ellers findes af muligheder, er ikke en del af oversigten.

Vi tager udelukkende udgangspunkt i den billigste model for hvert mærke, og priserne er fundet via importørernes hjemmesider. Vi har altså ikke søgt priser hos private leasingudbydere.

Ønsker man mere udstyr, en kraftigere motor m.m. stiger prisen naturligvis i forhold til den billigst fundne, og her må man granske de enkelte mærkers hjemmesider for at finde lige præcis den bil, man måtte ønske. I øvrigt er det forskelligt, om metallak er inkluderet på leasingbilerne – nogle gange vil man skulle betale ekstra for at få den flottere lak.

Forudsætningerne i oversigten er en leasingperiode på 36 måneder og 15.000 årlige kilometer. Service og reparationer er inkluderet i prisen. Udgifter til kaskoforsikring, ejerafgift, dæk og brændstof er ikke inkluderet.

Herunder listen over privatleasing-priser på SUV-modeller:

Læs flere guides:

Privatleasing mikro- og minibiler

Privatleasing lille mellemklasse

Privatleasing stor mellemklasse

Serien fortsætter med oversigt over leasingpriser på elbiler, hybrider og plug-in-hybrider.

[email protected]

2 Kommentarer

  1. er de leasing priser i har på listerne fra forhandlere, for vi leder efter leasing nu her og nogen af dem er interessante.

    • Hej Martin. Artiklen er to år gammel, så du skal regne med, at priserne har ændret sig siden da. Med venlig hilsen, Hvilkenbil.

Skriv en besked

Please enter your comment!
Please enter your name here