Top og flop i bilåret 2015

1
558

Fra lavere registreringsafgift til VW-skandalen: Hvilkenbils redaktør Jens Velling kigger tilbage på 10 begivenheder, der gjorde størst indtryk i bilverdenen i 2015. 

Jens_Velling_FBS8745

Nytår er statustid. Også her på hvilkenbil.dk’s redaktion, hvor redaktøren har udvalgt de 10 begivenheder, der gjorde størst indtryk i 2015 – og som måske er så vigtige, at de kan få betydning langt ind i 2016.

Årets sensation
Vi begynder med årets sensation. Tilgiv os det bogstaveligt talt sensationsprægede udtryk, men hvis der nogensinde har været en sensation i den danske bilbranche, var det nedsættelsen af registreringsafgiften på nye biler fra 180 til 150 procent. I kroner og øre betyder det mindre end 20.000 kr. for en bil til 300.000 kr. – og slet ikke noget for biler under 170.000 kr. – alligevel vil nedsættelsen få enorm betydning: Det danske bilsalg, der i forvejen er rekordhøjt, vil for første gang runde 200.000 nye biler i 2015, godt hjulpet af den lavere registreringsafgift. Danskerne vil også købe lidt større biler, og dermed bryde mange års forkærlighed for de mindste biler. Udviklingen vil uvægerligt øge trafikken endnu mere, hvilket igen vil lægge pres på alt fra i forvejen overbelastede veje omkring de største danske byer til de høje billetpriser i den kollektive trafik.

Så mens vi bilentusiaster jubler, vil afgiftsnedsættelsen skabe nye hovedbrud for politikerne.

Undtagen for Liberal Alliance, der trods partiets relative beskedne størrelse fik afgiftsnedsættelsen igennem og dermed beviste, at de holder, hvad de lover. På trods af, at ingen – heller ikke her på hvilkenbil.dk – troede, at det 92 år efter registreringsafgiftens indførelse og næsten lige så mange års snak om at reducere den, nogensinde ville ske. Men det skete faktisk i 2015 – og her på redaktionen kniber vi os stadig i armen…
Ny finanslov gør bilerne billigere

Årets skandale
På den internationale scene stod VW for årets negative sensation. I efteråret afslørede de amerikanske miljømyndigheder, at VW havde installeret udspekuleret ‘snyde-software’ i modeller med dieselmotor, der fik motorerne til at overholde grænseværdierne for Nox-udslip i laboratorietests – men ikke ude i den virkelige trafik, hvor motorerne udledte mange gange den tilladte Nox-grænse.

Så rullede skandalen. ‘Dieselgate’ voksede til at omfatte ca. 11 millioner biler, hvilket fik VW-koncernens aktiekurs og image til at styrtdykke. Hjemme i Tyskland talte man om en national skam over, at nationens fremmeste virksomhed og verdens næststørste bilproducent på et øjeblik kunne ødelægge landets næsten uangribelige ry for kvalitet og troværdighed.

Netop manglen på troværdighed kan vise sig at blive den største udfordring og omkostning for VW, der selv forventer, at det vil koste mindst 50 milliarder kroner at rydde op efter ‘dieselgate’. Men hvad sker der på længere sigt? VW har fyret flere chefer, bliver nødt til at spare milliarder på udvikling og vil i højere grad satse på hybrid- og elbiler end dieselmotorer, der ellers har været en kernekompetence for koncernen.

Konsekvenserne er svære at forudsige, men ved udgangen af 2015 kan man konstatere, at VW ikke har samme fremgang i salget som de nærmeste konkurrenter på et marked i vækst. VW taber altså markedsandele – og det kan fortsætte i de kommende år, hvis ærkerivaler som Opel, Ford og til dels BMW og Mercedes forstår at udnytte de muligheder, som VW-skandalen åbner for dem.

‘Dieselgate’: Man tager en PC og et plasticrør…

Årets citat
Hvorfor? Det centrale spørgsmål har vi stadig ikke helt fået svaret på, efter at VW-skandalen rullede i september 2015. VW selv hævder, at en lille gruppe chefer og ingeniører handlede på egen hånd – og at man i øvrigt kan fikse problemet med for høj Nox-udledning med en softwareopdatering af motorstyringen og et lille plasticrør.

Bekvemt og billigt for VW. Men hvorfor overhovedet snyde og løbe en så enorm risiko, hvis VW’s dieselmotorer blot var en opdatering og et plasticrør fra at kunne overholde miljøkravene?

Bob Lutz, tidligere topchef for blandt andre General Motors, er måske den, der kommer tættest på en plausibel forklaring: Han mener, at skandalen er opstået, fordi VW har haft en syg ledelseskultur drevet af frygt og trusler – et veritabelt ‘terrorregime’, som altid bramfrie Lutz beskriver det.
VW-skandale skyldes ‘terrorregime’

Årets Bil
Opel er et af de bilmærker, der måske kan profitere mest af skandalen hos konkurrenten VW. Efter alt for mange år med halvsløjt salg og røde tal på bundlinjen, har det tyske traditionsmærke fået fornyet opbakning hos sine amerikanske ejere, GM. Det kan både ses og mærkes på de nye modeller fra Rüsselsheim: Et facelift har med ét slag gjort Opel Corsa til en velkørende vinder i miniklassen, med den vellykkede Karl er Opel endelig på omgangshøjde i mikroklassen, og den helt nye Astra har netop vundet titlen som Årets Bil i Danmark.

Astra er et godt billede på, at Opel har genfundet opskriften på succes: Her får du smart design, moderne motorer, skarpe køreegenskaber, god plads og en kvalitet, der gør den til en fuldgyldig konkurrent til klasseduksen VW Golf. Med det afgørende trumfkort til Astra, at den er 40.000 kr. billigere end Golf.

Kan Opel fortsætte den udvikling, kan de dårligt undgå at hugge kunder fra VW, der kommer til at døje med tømmermænd fra dieselskandalen.

Opel Astra er Årets Bil i Danmark

Årets oplevelse
Omvendt skal man naturligvis ikke bare afskrive en økonomisk velpolstret gigant som Volkswagen AG, der har flere mærker og modeller i programmet end nogen anden europæisk bilproducent.

En af dem hedder Skoda Superb – en tjekkisk udgave af VW Passat. Teknikken i de to biler er nøjagtigt ens, men Skoda byder på mere plads og bedre affjedringskomfort til lavere priser. Dermed lykkes det Skoda at perfektionere en i forvejen glimrende bil. Og dét i en grad, så hvilkenbils test af Superb kastede topkarakteren seks stjerner af sig. Det er yderst sjældent, at en test udløser alle seks stjerner, men målt på plads, komfort og oplevet kvalitet til prisen, var Superb afgjort årets oplevelse.
Denne Skoda er virkelig Superb

Årets spurt
Mens der er højspænding på salget af elbiler i Norge, har danske bilkøbere ikke rigtigt fundet gnisten. Og interessen risikerer at dø helt ud, efter at regeringen har besluttet at indfase afgift på elbiler over de næste fem år.

Og dog. Med udsigten til at ledestjernen blandt elbiler, den californiske Tesla Model S, vil blive dobbelt så dyr med fuld afgift, har liebhaverne nærmest bestormet Tesla-forhandlerne: I november rykkede Model S op som Danmarks fjerde mest solgte bil og beviste nok engang, at hvis man vil være hip på fire hjul, er der intet, der slår en eldrevet Tesla.
Sidste udkald for Tesla uden afgift

Årets løfte
Vi bliver ved Tesla, der på mange måder er mærket, der sætter kursen for bilindustrien netop nu. Elon Musk, Teslas visionære grundlægger, afgav nemlig et spændende løfte i 2015: Musk siger, at udviklingen af batterier nu går så hurtigt, at han godt tør love en rækkevidde på 1.200 kilometer per opladning allerede i 2020. Dermed rykker Musk og Tesla endnu en gang fra de etablerede bilmærker, der selv i deres mest optimistiske øjeblikke taler om en rækkevidde på 800 km.

Under alle omstændigheder er udmeldingen interessant, fordi elbilens største udfordring – ‘rækkeviddeangst’ – snart ser ud til at være et overstået kapitel.
1200 km på en fuldt opladet Tesla i 2020

Årets trend
Bilsalget vil slå alle rekorder i 2015. Samtidig er danskerne begyndt at købe lidt større biler end de allermindste som VW Up, Peugeot 108 og Toyota Aygo. Især mini- og Golf-klassen oplever vækst, lige som crossovers som Nissan Qashqai og Renault Captur hitter hos stadig flere danskere.

Men de klassisk store familiebiler er ikke i høj kurs. Tværtimod oplever den store mellemklasse med firma-og familiebiler som VW Passat og Ford Mondeo tilbagegang. Især blandt de private købere, der nu skal tælles i promiller. For eksempel lykkedes det kun de danske Ford-forhandlere at sælge to (!) Mondeo’er til private bilkøbere sidste år.

Mondeo og Co. er dermed ved at udvikle sig til en biltype udelukkende for firmaer og leasingselskaber.
Ingen private købere til store familiebiler

Årets vildeste bildesign
Design sælger biler. Spørg bare koreanerne, der først for alvor har fået hul igennem til det europæiske marked, efter at de har hyret europæiske bilskræddere som Luc Donckerwolke og Peter Schreyer og placeret dem og deres medarbejdere i nye designcentre opført her i Europa.

Hos Toyota holder de fast i de stolte, japanske designtraditioner. Med et twist: Efter i mange år at være beskyldt for at designe konforme og konservative biler, giver Toyotas designere den fuld gas. Seneste kreation er fjerde generation af hybridbilen Prius, hvor designerne bl.a. har ladet sig inspirere af den spektakulære amerikanske popprinsesse Lady Gaga.

Om Toyota Prius er vellykket er en smagssag – men konform og konservativ kan man i hvert fald ikke kalde den…

Toyota Prius design er helt Gaga

Årets afsked
Den her nyhed havde vi ikke set komme i 2015: Citroën dropper deres banebrydende, enestående og i øvrigt særdeles komfortable væskeaffjedring.

Inkarnerede Citronister har helt sikkert fået morgen-baguetten galt i halsen efter den melding.

For hvordan kan Citroën blive ved med at være noget særligt, når man bare kaster en historisk landvinding som væskeaffjedringen over bord – i øvrigt samme vej som badevægtspeedometeret, de drejelige forlygter, betjenings-satellitterne og alle de andre franske finurligheder?

Men fortvivl ej. Efter den nedslående nyhed har Citroën fremlagt en spændende designstrategi, hvor man vil ‘være det humane modspil til aggressivt tysk design’. Derudover er de franske ingeniører faktisk ved at udvikle en afløser for væskeaffjedringen, der nok engang skal sætte nye standarder for affjedringskomfort i en bilverden præget af hårde tyske støddæmpere med større ambitioner om at sætte rekordtider på Nürburgring end at tackle virkelighedens vedligeholdelsesforsømte veje. Tres bon siger vi her på redaktionen – det lover godt for 2016.
Citroën siger farvel til væskeaffjedring

jensv@hvilkenbil.dk

1 COMMENT

  1. Du kan næsten ikke komme udenom dén skandale i år 2015. Selv havde jeg ikke hørt om væskeaffjedringens farvel, hvilket er rimeligt overraskende. Men det bliver spændende at se, hvad de finder på.

Skriv en besked

Please enter your comment!
Please enter your name here